Når tv-baronessen igen flytter ind hos fremmede familier og hjælper dem med at rydde op og gøre rent, er det ikke bare spil for galleriet. Caroline Fleming har altid været vild med at gøre rent.
- Siden jeg var otte år, har jeg syntes, det var enormt fedt at rydde op. Dengang tjente jeg lidt ekstra lommepenge. Men tilfredsheden ved at rydde op og gøre rent, det syntes jeg var så vidunderligt, siger hun til Søndagsavisen.
Den 2. marts er hun klar med en ny sæson af programmet 'Baronessen flytter ind' på Kanal 4. Den første omgang af programmet blev sendt sidste år og nåede over 200.000 seere, hvad der er rekord på kvindekanalen.
Trods tv-programmet tydeligvis tydeligvis spiller på forskellen på hende, som baronessen med det sikre og elegante tøj- og stilvalg og så almindelige mennesker, føler Caroline Fleming nu ikke, at der er nogen forskel på hende og de medvirkende i tv-programmet 'Baronessen flytter ind'.
- Når jeg kommer ind i de her hjem, så oplever de vidunderlige mennesker mig ikke som baronesse. De opfatter mig som menneske. Jeg tager gummihandskerne på og kommer i gang. Og jeg vil SÅ gerne hjælpe dem
andre, understreger hun overfor gratisavisen.




















