»Pearl Harbor« er ikke den første film om Japans overraskelses-angreb på USA i 1941. Men det er til gengæld den mest ambitiøse med et budget på 145 mio. dollar. Alle tekniske sejl er sat for at genskabe slaget, der medførte, at amerikanerne gik ind i Anden Verdenskrig.

Manden bag flotte og vitale actionfilm som »Armageddon« og »The Rock« havde egentlig tænkt sig, at det nu var tid til at indspille et lille uprætentiøst drama med få medvirkende.

Først da Michael Bay mødtes med nogle af øjenvidnerne fra 7. december 1941, vidste han, at »Pearl Harbor« var vigtig for ham at lave. Især da han »kiggede ind i deres tårer«, som han så malerisk har sagt.

Ifølge filmen valgte japanerne i sin tid at angribe Pearl Harbor, fordi USA havde en olieembargo mod Japan. Med kun halvandet års oliereserver tilbage kunne det altså bedst betale sig at angribe verdens største militærmagt. Resultatet blev, at Japan fik den sidste olie af en slumrende gigant.

Angrebet på Pearl Harbor blev en dag, som til evig tid vil være en »skændsel« for nationen, som præsident Franklin D. Roosevelt udtrykte det, da Japan og USA samtidig forhandlede en fredsaftale. Kort efter angrebet erklærede han Japan krig, og derefter hjalp USA de allierede styrker til sejren mod Tyskland og associerede fjender gennem de næste knap fire år.

Michael Bay vidste godt, at han næppe kunne tilfredsstille alle de overlevende fra katastrofen med en underholdningsfilm, men filmmagerne har så vidt det nu var muligt trukket på den historiske sandhed i »Pearl Harbor«.

Flere af præsident Franklin D. Roosevelts replikker, der er lagt i munden på Jon Voight, er historisk korrekte, og det gælder også en del af soldaternes dialog, der er skrevet efter samtaler med nogle af de overlevende.

En enkelt figur er bygget på en rigtig krigshelt. I filmen følger vi messedrengen Dorrie Miller (Cuba Gooding Jr.). Han er småbitter over, at han som sort ikke må røre ved våbnene om bord på krigsskibet »West Virginia«, så kammeraterne har kun set ham smile én gang, nemlig da han blev boksemester på skibet.

Da angrebet sætter ind, griber han dog nærmeste maskingevær og glemmer alt om påbud og restriktioner. I et kvarter skyder han løs på de japanske fly og rammer da også ét - altså i filmen. Ifølge kammeraterne var han hverken før eller siden set med et større smil på.

Miller fik en fortjenstmedalje i 1942 af sine hvide chefer.

De fleste med 60 brændende kroner i lommen til en biografbillet ser formentlig frem til rekonstruktionen af selve slaget frem for kærlighedstrekanten med Rafe (Ben Affleck), Danny (Josh Hartnett) og attråværdige Evelyn (Kate Beckinsale). Og selve slaget er da også et imponerende syn, som strækker sig over knap tre kvarter.

For at genskabe scenerne med de kolossale krigsskibe, der synker, var det naturligt at tage til Rosarita Beach i Mexico, hvor »Titanic« blev indspillet. Højdepunktet er, da »Oklahoma« ruller om på siden, og 150 stuntmen skal illudere soldater på vej i vandet på lige så mange forskellige måder.

Allerede da man lavede »Tora! Tora! Tora!« for godt 30 år siden, var der ikke særlig mange fly fra Anden Verdenskrig på vingerne. I dag er der kun ét af de japanske Zero-fly tilbage, som kan flyve. For at det skulle se ud af noget, blev håndværkerne nødt til at bygge 15 Zero-skrog, der skulle stå på jorden i flere af scenerne.

I alt havde man ni rigtige fly at gøre godt med i luften, så i alle de scener, hvor du ser mere end ni fly i luften på samme tid, er der tale om brug af computeranimation for at genskabe scener med op til 200 fly. Blandet tilpas med de rigtige fly og live-eksplosioner gør de computeranimerede fly deres til at gengive krigens virvar.

I skrivende stund nærmer »Pearl Harbor« sig en indtægt på 180 mio. dollar i USA. Filmen bliver næppe lige så stor en succes om Michael Bays »Armageddon«, der indspillede 560 mio. dollar på verdensplan.

Beløbet er ikke desto mindre forholdsvis pænt, når man tænker på, hvordan de amerikanske anmeldere tog imod blockbuster-behandlingen af en sorgens dag i deres historie. Der var generelt ros til filmens krigsscener, men kritik af kærlighedshistorien udenom, og den måde Michael Bay viser os en Disney-udgave af krigen på fik heller ikke en blid medfart.

»Bora! Bora! Bora!« lød en af overskrifterne i et ordspil der tyder på, at anmelderen har kedet sig og måske næsten har ønsket sig tilbage til»Tora! Tora! Tora!«, der er forrige generations film om samme slag.

Når »Pearl Harbor« i morgen får premiere i 56 biografer over hele landet, er der garanti for bulder og brag. Om Michael Bay har gjort veteranerne fra Anden Verdenskrig glade, må stå hen i det uvisse, men der er ingen tvivl om, at han kommer til at grine hele vejen til banken.