Bubber fanget i chili-krig mellem tv-venner: Man skal respektere hinanden

  •  
  • Rød løber ved TV2s året der gik show i Operaen i København tirsdag den 17. december 2013 B.S. Christiansen (Foto: Martin Sylvest)
1 2 3

De to machomænd Chili-Klaus og BS Christiansen skændes i øjeblikket i medierne. BS Christiansen kritiserer hele konceptet bag Chili-Klaus' internetsucces, hvor han får kendte personer til at spise stærke chilier, blandt andet i TV2-programmet, Go'Morgen Danmark. I mellem de to mænd står Bubber, der er venner med begge.

- Jeg kan simpelthen ikke have en mening om den sag. Men jeg synes generelt, at man skal respektere hinanden, siger han til bt.dk.

Bubber har medvirket i en af Chili-Klaus videoer, der er blevet meget populær på grund af Bubbers kraftige reaktion på chiliens styrke. Bubber har blandt også medvirket i de folkekære programmer 'Bubber og BS på afveje' sammen med BS Christiansen.

Afstemning

Men BS Christiansen bifalder ikke Bubbers Chili-ven.  

- Jeg synes, det er så latterligt. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal stille sig op på tv og opføre sig som et fjols. Hvad bliver det næste så, skal man så til at drikke terpentin, spørger en hidsig BS Christiansen.

Onsdag svarede Chili-Klaus igen på sin Facebook-profil, der bliver fulgt af mere end 170.000 danskere. Her beskriver han, hvordan BS ikke hilste på ham, da de begge var til TV2013 i Operaen mandag aften. Først slog han det hen med, at de ikke kendte hinanden. Siden kom han i tanke om, at de havde mailkorresponderet om, at BS skulle medvirke i en Chili-video.

- Men jeg tog fejl BS - du vidste udmærket, hvem jeg var, selvom vores eneste kontakt har være 2 mails, som vi begge har besvaret så høfligt, som det overhovedet er muligt, skriver han og henviser til de to mails, de har udvekslet.

Læs også: