Gin. Ikke whisky. Han drak gin. Det er bare en af de utallige myter om Ernest Hemingway, at han ødelagde sig selv med whisky. Sådan står de i kø, myterne om machodrengen, geniet, sprogfornyeren, den depressive drukkenbolt, det dumme svin Ernest Hemingway. I den nærmeste fremtid er han aktuel i to nye bøger på dansk. BT tegner et portræt med hjælp fra en Hemingway-fan, bestseller-forfatteren Leif Davidsen.
Den 2. juli 1961 gik Ernest Hemingway ind i køkkenet i sit hus i Idaho . Han greb sit Boss-gevær. Anbragte løbet i munden. Trykkede på aftrækkeren og blæste hjernen ud.
Nogenlunde sådan beskriver en politirapport afslutningen på Ernest Miller Hemingways omtumlede liv. Han var verdens første ’rockstjerne’. Tjente millioner på sine artikler og bøger. Men døde som 62-årig, fysisk nedbrudt og forpint af kroniske depressioner.
For millioner af mænd har Papa Hemingway stået som et billede på den ægte machodreng, de aldrig selv blev. Eventyrer, frihedskæmper, slagsbror, bokser, jæger, lystfisker, tyrefægtningsfan, enspænder i kamp med sine dæmoner.
Idol
For journalister og forfattere blev han et idol. Med sit komprimerede, præcise, underspillede sprog, hvor punktummerne kommer i salver som fra de maskingeværer, der fascinerede ham så meget.
Personerne udtrykker ikke følelser. Følelserne udtrykkes gennem handling og tale.
- Jeg har spurgt mig selv flere gange, hvor forfatteren og journalisten stopper og myten begynder. Hvad gemmer der sig egentlig bag myten? Nogle gange virker det, som om myten er større end forfatteren. Det er dybt fascinerende, siger Leif Davidsen.
Ernest Hemingway blev født i 1899 i udkanten af Chicago. Faderen, der var læge lærte Ernest at fiske og jage. Moderen overvandt aldrig sin skuffelse over, at Ernest ikke blev en datter. Længe efter Ernests død kom det frem, at moderen klædte sin søn i pigetøj. Hemingways liv blev senere præget af hans voldsomme had til moderen. Hans forhold til kvinder. Hans skrivning. Hans druk. Den særlige forbindelse mellem far og søn fremgår især af Hemingways mange noveller om sit alter ego Nick.
- Hemingways mor trak ham i en feminin retning. Faderen i en maskulin retning. Hemingway havde konstante problemer med sin mor. Hun ønskede, at han gik på college. I stedet blev han journalistelev i Kansas. Han og moderen forsonedes aldrig, siger Leif Davidsen.
Hemingsways stil
Allerede tidligt grundlagde han sin stil. Korte, velovervejede sætninger.
Efter at have gjort tjeneste i Italien under Første Verdenskrig vendte Hemíngway i 1919 hjem til USA som krigshelt. Efter et ophold i Paris, hvor Ernest havde rig mulighed for at dyrke tre af sine lidenskaber - andres kvinder, skrivning og gin - flyttede han med sin anden kone til det sted, der især forbindes med Hemingway - Key West, syd for Florida. Indimellem sine mange besøg på den legendariske Sloppy Joe’s, boksekampe, fisketure på jagt efter ’The Blue Marlin’ og besøg på byens bordeller fik Hemingway tid til at skrive. Stadig mest journalistik og korte historier. Senere de store romaner.
I 1937 traf han en beslutning, der skulle få afgørende betydning for både ham, hans nærmeste - og litteraturen. Han sagde ja til at dække Den Spanske Borgerkrig mellem repblikanerne og Francos fascister på den anden, for sin avis.
Opholdet i Spanien
Opholdet i Spanien resulterede bl.a. i romanen ’Hvem ringer klokkerne for’. Romanen, der blev udgivet i 1941 i Danmark, foregår under Borgerkrigen.
- Den blev en mammut-succes verden over. Den blev hurtigt oversat til utallige sprog. I forvejen gjorde ’Farvel til våbene’ ham pænt rig. Nu blev blev han meget velhavende, næsten fra den ene dag til den anden og kunne forlange et stort honorar for sine artikler. Han havde tjenestefolk på enhver finger, siger Leif Davidsen.
På et tidspunkt, hvor fænomenet Hollywood-stjerne stadig var nyt og dugfrisk, stjal Hemingway overskrifter i aviser og magasiner.
- Han var den første forfatter - sammen med Scott Fitzgerald - der blev superstjerne. De var i medierne, ugebladene. Datidens reality-tv, kan man sige. Deres privatliv var gode historier. Han var utroligt fotogen. Havde de rette macho-interesser. Gik til tyrefægtning, fiskede, dyrkede storvildtsjagt i Afrika. Han var krigskorrespondent. Han var tilsyneladende pralende og højtråbende. Han var fuld af det, amerikanerne kalder ’good copy’ - gode citater, siger Davidsen.
Kærlighedshistorie
- ’Hvem ringer klokkerne for’ er en fantastisk roman. En stor kærlighedshistorie, en stor historie, et fascinerende portræt af en ung amerikaner, der kæmper på republikkens side mod Francos fascistiske styrker. Modsat sin journalistik forholdt Hemingway sig kritisk til Sovjets rolle i Borgerkrigen i romanen, siger Leif Davidsen.
Paradoksalt nok blev ’Hvem ringer klokkerne for’ både en begyndelse og en slutning. Begyndelsen på rockstjernen Hemingway. Begyndelsen på enden for kunstneren. Det mener Leif Davidsen.
- Da Hemingway først blev et navn under Den Spanske Borgerkrig og begyndte at tjene en hulens masse penge på det, trådte journalisten i baggrunden. Det har vist sig, at meget af det, han skrev, var direkte forkert. Han var en sjusket og elendig journalist. Hans selvpromoverende he-mans-journalistik fra Den Spanske Borgerkrig er patetisk, han er subjektiv, siger Davidsen, som dog samtidig anerkender, at netop den stil var en slags forgænger for den såkaldte subjektive new journalism.
En flot myte
- Rigtig mange er glade for ’Den gamle mand og havet’, der første gang blev trykt i et magasin i 1951. (Den udkom som roman i 1952, red.) Det er en flot myte. Det er fascinerende med den gamle mand, der kæmper med den store fisk. Det er en sisifos-myte. En græsk tragedie. Man elsker at tolke den som forfatterens kamp med sit stof. Efter min mening er den fyldt med klichéer. Han var blevet sjusket med sit sprog, påvirket af sit besværlige sind og sit misbrug. Han lyttede kun til rygklapperne, som der var mange af, siger Davidsen.
Lige så mandschauvinistisk Hemingway kunne virke, lige så fintfølende og raffineret var hans skrivning. Solidarisk, nærmest. Nogle Hemingway-forskere tilskriver dette påvirkning fra moderen. Hans første novelle overhovedet, ’Oppe i Michigan’ er en beskrivelse af en voldtægt, set ud fra kvindens synspunkt.
Gammeldags
- I sin journalistik - og i de interview, han gav - var han en højtråbende, gammeldags mandschauvinist. Det er ikke uden grund, at han har fået sit macho-image. Men hvis man læser hans noveller, opdager man, at hans kvindeskikkelser i novellerne var nuancerede. Han var progressiv. Homoseksualitet, abort, kønsroller, ægteskabet, der går i stykker på grund af utroskab. Ud fra, hvad hans børn og ekskoner senere har sagt, var der al mulig grund til at tro, at han kun viste sin empati i sine skriverier, siger Davidsen.
For et par måneder siden præsenterede Hemingways barnebarn Mariel (kendt fra Woody Allens ’Manhattan’) en ny dokumentarfilm ’Running From Crazy’. Den handler om selvmord, og hvad man kan gøre for at forebygge. Hele syv medlemmer af hendes familie har begået selvmord.
- Bortset fra fiskeriet tror jeg kun, min farfar havde det rigtig godt, når han skrev godt. Det stoppede desværre længe før hans død, sagde hun på et pressemøde i den anledning.
Novellesamlingen ’Hemingways samlede noveller’ og ’Hemingway om jagt og fiskeri’ udkommer i den nærmeste fremtid.
Leif Davidsen, 63, er forfatter og journalist. Han har siden 1973 skrevet bøger og digte, især om Sovjetunionen. Hans politiske spændingsromaner er fiktion, men ligger tæt op ad virkeligheden. Blandt sine mange romaner har han skrevet ’På udkig efter Hemingway’, der tager udgangspunkt i en virkelig begivenhed i 1922.
