Bodil Udsen - Teatrets Grand Old Lady - er død. Efter kort tids indlæggelse er Bodil Udsen død.

DEBAT: Hvad husker du bedst Bodil Udsen for?

Skuespillerinden Bodil Udsen er her til formiddag sovet roligt ind. Hun blev 83 år gammel og har gennem sit lange liv optrådt i et hav af spillefilm, tv-serier og teaterstykker.

Hendes nærmeste familie og venner var hos hende i formiddags, og efter Bodil Udsens eget ønske vil bisættelsen foregå i stilhed.

Ved Bodil Udsens død har Danmark mistet endnu en af de store, folkekære skuespillere, der i den sidste halvdel af det 20. århundrede begejstrede, morede og bevægede publikum med en række uforglemmelige roller på filmlærredet og på teater- og revyscenerne samt i fjernsynet.

- Få skuespillere forener så mange kontraster som Bodil Udsen - har så mange strenge at spille på. Det har gjort hende til en af vore helt store skuespillerinder. I en klasse for sig. Et naturfænomen, fristes man til at sige, skrev Berlingske Tidende, da hun fyldte 80 i begyndelsen af 2005.

Scroll ned for at læse mere og se et klip med Bodil Udsen

Se og hør Bodil Udsen sammen med Dirch Passer fra 'Nyhavns glade gutter'


Som barn syntes Bodil Birgitte Udsen ikke, at livet var spændende nok. Derfor spillede hun altid roller, gerne som fru Andersen eller som den fortravlede husmor fru Pedersen. Moderen i hjemmet på Hulgaardsvej i København læste højt for hele familien, mens faderen, der var klaverstemmer, holdt af at synge og arrangere musikaftener i hjemmet.

Ingen tvivl om, at den unge Bodil Udsen tog en bagage med sig fra disse omgivelser, der skulle betyde meget for hendes karriere og bidrage til hendes position som en af vore største skuespillere overhovedet. Men inden det kom så vidt, var der først en del forhindringer, der skulle overvindes.

19 år gammel blev hun optaget på Det Kgl. Teaters elevskole - og smidt ud et år senere. Uden begrundelse, men et kvalificeret gæt kunne pege på et iltert temperament, der gjorde det svært for hende at indordne sig autoriteter og det hensyn til helheden, som fastsætter normerne for, hvordan "man" gebærder sig i et ensemble.

Også langt senere i livet skulle mange instruktører og andre personligheder i branchen sande, at Bodil Udsen ikke var sådan at tæmme.

- Jeg har altid syntes om mig selv og haft et stort selvværd. Jeg har ikke spekuleret over, om folk kunne lide mig eller ej. Flinkeskolen har aldrig været mig, sagde hun i 1995 i et interview i Ekstra Bladet.

Mellemstationen blev nogle års arbejde på kontor og i huset, inden Bodil Udsen fik engagement på Studenterrevyen. I 1952 hentede Stig Lommer hende til ABC Teatret, og herefter gik det slag i slag, især med revyerne. I 1956 var hun Fløjtetønden Victoria i Helsingør, og hermed havde hun sikret sig en position som humørbomben, ingen kunne skyde igennem.

Bodil Udsens 'rullemarielatter' blev et varemærke i resten af karrieren, også den såkaldt seriøse del af den. I 1962 spillede hun i Brendan Behans 'Gidslet' på Aalborg Teater, og samme år kom det store gennembrud i Samuel Becketts 'Glade dage' på Fiolteatret i København.

- Fra nu af må du stå i spagat resten af dit liv, Bodil.

Sådan lød profetien fra instruktøren Erling Schrøder, den person, som skulle få størst indflydelse på hendes videre karriere. Nu fulgte karakterrollerne som perler på en snor:

Martha i 'Hvem er bange for Virginia Woolf,' madame i 'Storhertugindens afsked' på Aalborg Teater, en formidabel Mutter Courage i Bertolt Brechts klassiker, titelrollen i 'Medea' på Det Ny Teater og Alice i Strindbergs 'Dødedansen.'

Med monologen 'Gertrude Stein' på Aalborg Teater og siden på Betty Nansen Teatret i København i begyndelsen af 1980'erne lagde Bodil Udsen nye alen til sin status som en af dansk teaters absolutte frontfigurer. Fremstillingen af kvinder, der så sig selv splittede mellem kunsten og privatlivet, gentog hun som Maria Callas i 'Master Class' og som Selma Lagerlöf i P.O. Enquists 'Billedmagerne.'

Begge stykker kunne ses på Betty Nansen, og det var også her, Bodil Udsen fortsatte med at brillere i andre af Peter Langdals nyopsætninger af klassikerne, da hun for længst havde rundet de 70.

I 2002 og -03 skete det i Molieres 'Misantropen,' hvor alle roller blev fremstillet af kvindelige skuespillere.

- Jeg har altid godt kunnet lide at vælge noget, andre ikke tror jeg kan, som nu f.eks. de store, vanskelige og tragiske roller, jeg har haft inden for de sidste 20 år. Hver eneste gang har jeg været i dyb krise undervejs, og jeg har altid været i tvivl, om det har været det rigtige, jeg har gjort, sagde Bodil Udsen i 1998 til Politiken.

Væsentlig for hendes popularitet var selvfølgelig også Emma, den næstekærlige og problemknusende servitrice fra tv-serien 'Huset på Christianshavn.' I fjernsynet spillede hun en mindre rolle i 'Matador' og kunne også ses i 'Bryggeren.'

På filmlærredet var det primært inden for folkekomedien, at Bodil Udsen gjorde sig gældende. Hun debuterede i 1955 i 'Blændværk' og satte sit præg på Erik Ballings filmatiseringer af to af historierne om poeten og lillemor, ligesom hun og Ove Sprogøe morede som et kolerisk og grinagtigt ægtepar i 'Støv på hjernen' og dens to fortsættelser.

Efter mange kritikeres mening leverede hun sine to bedste præstationer på film i Anders Refns 'Slægten' fra 1978 og seks år senere i Soya-bearbejdelsen 'Min farmors hus,' der gav hende en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.

De to film blev ikke efterfulgt af andre med nær samme tyngde, men Bodil Udsen lyste dog op i en lille, markant rolle i Jonas Elmers 'Monas verden' og i børnefilmen 'Send mere slik,' begge fra begyndelsen af det ny årtusind. Her fulgte også Ole Bornedals 'Jeg er Dina', og i slutningen af 2007 var hun med i en mindre, men markant rolle, da instruktøren Kristian Levring startede optagelserne til 'Den du frygter'.

Med alderen blev hun stadig mere kritisk i sit valg af roller, men investerede til gengæld mange kræfter i oplæsningens kunst med H.C. Andersen og Karen Blixen som de foretrukne forfattere. I 1995 fortalte hun om karrieren og livet i portrætbogen 'Jeg vil helst være fri.'

12 år senere optrådte hun i et litterært makkerskab med tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) i erindringsbogen 'Noget af en historie', og hun fortsatte i genren med samtalebogen 'Livsstykker', hvor den anden part var veninden Anne Marie Helger.

Bodil Udsen er blevet hædret med en omfattende buket af de priser, der gives inden for dansk scenekunst og kulturliv. Det begyndte med Teaterpokalen i 1962, og siden fulgte bl.a. Henkel-prisen i 1970, Tagea Brandts Rejselegat i 1973 og Holger Gabrielsens Mindelegat, ligesom hun i 1998 blev den første modtager af Hædersprisen BG, der senere skulle blive til Årets Reumert. Sent i karrieren modtog hun også H.C. Andersen-Prisen og Medaljen

I 1975 udnævntes Bodil Udsen til ridder af Dannebrogordenen, i 1995 til ridder af 1. grad. I december 2003 blev hun slået til kommandør af Dannebrog.

Hun var gift tre gange: Først med radiojournalisten Kaj Bruun, siden med forlagssekretær Ole Krøyer og fra 1978 med købmand Jens Therkildsen, som døde i 1999.
SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook