Den verdenskendte kunstner kunne spille på alverdens instrumenter og havde mange kunstnernavne.

Minneapolis. I 40 år underholdt Prince millioner af mennesker - både som musik og skuespiller og under flere forskellige navne.

Navn: Prince Rogers Nelson.

Alder: Død i en alder af 57 år, født 7. juni 1958.

Fødested: Minneapolis, USA.

Karriere: Pop-, rock- og soulmusiker fra 1976. Derudover også skuespiller.

- Debuterede med albummet "For You" i 1978.

- Har udgivet omkring 40 studiealbum, blandt andet "Purple Rain" (1984), "Lovesexy" (1988) og "Diamonds and Pearls" (1991). De to sidste "HitnRun Phase One" og "HitnRun Phase Two" udkom i 2015.

- I perioden 1993 til 2000 byttede han sit kunstnernavn ud med et symbol, og han blev omtalt som The Artist Formerly Known As Prince eller The Artist.

- Med over 100 millioner solgte album er han en af dem, der har solgt flest plader i musikhistorien.

- Han er kendt for på en række af sine plader at spille på mange af instrumenterne selv.

/ritzau/