KØB PLUS!

Beatles-inspiration er død

Den amerikanske sanger Phil Everly, der udgjorde den ene halvdel af duoen The Everly Brothers, er død. Det oplyser sønnen Jason Everly til New York Times.

The Everly Brothers rangerede blandt musikverdenens absolutte elite i slutningen af 1950erne og starten af 1960erne, og de to er af magasinet Rolling Stones blevet beskrevet som »rockens vigtigste vokalduo«.

Blandt duoens største hits kan nævnes Wake Up Little Susie, og brødrenes musik inspirerede blandt andet Simon and Garfunkel og Beatles.

Phil Everly døde fredag af en kronisk lungesygdom. Han blev 74 år.

BNB