Tv-stjerne, forfatter og tidligere jægersoldat B.S. Christiansen synes, det er på tide at gøre op med kryster-mentaliteten

- Det nytter ikke noget at luske af, når der er optræk til ballade. Det er på tide, at danskerne begynder at blande sig, når de ser noget ulovligt og kommer hinanden til hjælp.

Så skarpt formulerer den tidligere jægersoldat og nuværende forfatter B.S. Christiansen sig.

- Det er ikke in at interessere sig for andre mennesker. Folk vender det blinde øje til og flygter fra deres ansvar. Jeg synes, der bliver taget alt for lidt ejerskab, også fra samfundets side, siger B.S. Christiansen og fortsætter:

»Jeg bliver ked af det, når en å bliver forurenet af gylle, og alle fiskene dør. Jeg bliver ked af det, for det er også mit land. Det er ikke in at tage ansvar for sit samfund eller bakke op om folk, der vil gøre noget . Blander du dig i noget i dag, er du den, der bliver forulempet. Det kan bedst betale sig at passe sig selv, hvis man ser det isoleret på den lange bane,« siger B.S. Christiansen.

Spritbilist
Han er ikke selv holdt op med at blande sig. Hvis B.S. opdager en spritbilist eller én, der smider med affald eller ikke kan styre sin kamphund, siger han fra.

- Jeg blander mig stadig. Men jeg har altid ryggen mod muren. Jeg forventer ikke, at nogen hjælper mig. Folk flygter. De skal ikke have klinket noget . Det ville være noget helt andet, hvis alle turde blande sig, og man vidste, der var ti andre, der ville rejse sig og gøre fælles front.

Tolerancen er blevet mindre, Lunten er meget kort, og folk hidser sig op over småting. Man er ligegyldig over for andres værdier og ejendomme. Hvis vi alle sammen tog mere ansvar for hinanden, kunne det hjælpe.

Dame med kamphund
- Når jeg ser en lille dame komme gående med sin kamphund, som hun ikke kan styre, hvis den går amok, og jeg påtaler det, så får jeg i bedste fald en sviner, hvis den da ikke bliver pudset på mig.

Der er ikke mange, der i dag forsøger at stoppe en biltyv, fordi de risikerer at blive smadret og skåret med en kniv. Hvis man ser én med en kniv i S-toget, så påtaler man det ikke. Folk lusker bare ud ad bagdøren. De skal ikke have klinket noget . De går ikke hen og anmelder det til politiet, for så skal de igennem hele møllen. Efter min mening skal der være totalt knivforbud og forbud mod kamphunde. Jeg fatter ikke, hvad vi skal have det for. Ingen har brug for at gå med kniv i bebygget område.

Det skal være in at slås for noget og stå op for noget . Jeg har stoppet en spritbilist. Jeg ville ikke kunne leve med at være kørt hjem og så høre næste dag, at han havde dræbt en hel familie. Var han kommet til skade, da jeg stoppede ham, skulle jeg til gengæld have været igennem hele papirmøllen og retsapparatet og risikeret at få ødelagt mit job og familie.

Ingen opbakning
Efter B.S. Christiansens mening er myndighederne for dårlige til at bakke ordentlige mennesker op.

- Jeg mener, man skal kunne opspare en vis goodwill i systemet. Nødværgeretten har spillet totalt fallit, og det er måske derfor, mænd bliver sådan nogle knolderøve og kønsløse, fordi det er forbudt at træde i karakter og forsvare sig.

Han savner, at forældre er mere bevidste om deres ansvar. Og at det også bliver accepteret at blande sig, selv om det er andres børn:

- Det er noget , der virkelig ligger mig på sinde. Jeg har ansvaret for mine børn, til de er myndige. Laver min børn noget skidt, er det mit ansvar. Det er ikke børnenes skyld, hvis de kommer for sent i skole. Det er forældrene, der ikke lever op til deres ansvar.

Hvad laver en 13-årig på gaden om natten med en kniv? Det skulle være det mest indlysende, at man fandt ud af, hvor han boede, og fik fat i hans forældre. Mange børn og unge mangler forbilleder. At der er nogen, der tror på dem og er der for dem, slutter B.S. Christiansen.