Anni sendte rockere efter kritikere

Anni sendte rockere efter kritikere - 1

Hvis kunder hos prostituerede skrev dårligt om Anni Fønsbys piger på hjemmesiden venuslogen.dk, sendte hun rockere fra Hells Angels ud for at få fjernet anmeldelserne. (Foto: Scanpix) Se stort billede

Anni Fønsby sendte rockere ud at true med tæsk for at beskytte forretningen.

Billedet af Anni Fønsby som den omsorgsfulde mor og kendis med det brede smil er ikke dækkende. Hun har som indehaver af bordel-forretningen Agruppen både benyttet sig af rockere og trusler om vold for at stoppe kritikere.

Det kan Thomas Duus Jürgensen bekræfte. Han er indehaver af hjemmesiden venuslogen.dk, hvor brugerne diskuterer og anmelder besøg hos prostituerede.

Men Anni Fønsbys piger i Agruppen må på ingen måde anmeldes eller diskuteres. Hvis det sker, bliver det omgående slettet af en administrator. Anni Fønsby valgte nemlig, som ejer af Agruppen, at sætte en stopper for anmeldelserne, som ikke altid var lige gode, med en drastisk metode.

De daværende fire hjemmesideejere fik alle besøg af rockere fra rockergruppen Hells Angels.

De kom med en kort og klar besked, som ikke stod til diskussion. Hvis ikke venuslogen.dk straks slettede alle anmeldelser af Agruppens piger, så ville det få alvorlige konsekvenser for hjemmesidens ejere.

Læs mere nedenunder

Vil ikke fortælle om detaljer
B.T. talte i går med den nuværede ejer, Thomas Duus Jürgensen. Han har i dag af hensyn til sin sikkerhed et alarmsystem og video­overvågning ved sit hjem. Han tør derfor godt stille op med navn, men han ønsker ikke at fortælle i detaljer om sagen af hensyn til de andre personer.

Thomas Duus Jürgensen mener, at hvis han uddyber detaljerne i truslerne, så udsætter han de tidligere ejere af venuslogen.dk for fare.

- Der har været tale om trusler, og det har været fra dem, der kører rundt på sorte knallerter, siger han.

Er der tale om rockere fra Hells Angels?

- Ja.

Hvem var de bestilt af?

- Det kan du jo så gætte dig til.

Var det Anni Fønsby?

- Ja, det var Agruppen.

Hvordan ved du det?

- Hvordan jeg ved det? Det var helt klart i den besked, jeg fik.

- Jeg kan ikke fortælle dig mere, for jeg sætter andre folks sikkerhed på spil.

Hjemmesideejeren fortæller, at truslen faldt, før Anni fik sin dom for rufferi i 2005.

Rockere tjener på prostituerede
Anni Fønsby er ikke kvindeligt medlem af Hells Angels, men prostitutionsbranchen er en af de væsentligste indtægtskilder i det kriminelle miljø. Som B.T. kunne fortælle søndag, betaler bordellerne beskyttelsespenge til rockerne.

Til gengæld kan rockerne så levere en service med at true uønskede elementer til, hvad nu der måtte være hensigtsmæssigt. I dette tilfælde stoppe kritiske anmeldelser af Anni Fønsbys glædespiger.

- Generelt ser vi i bordelsager ofte, at elementet omkring beskyttelsespenge kommer ind over, siger Kim Kliver, chef for Rigspolitiets specialenhed for organiseret kriminalitet, NEC.

Anni Fønsby afslørede i den rufferisag, der kørte i 2005, at hun hver måned lagde 10.000 kroner i beskyttelsespenge til Hells Angels. Den ordning stod på i minimum et år.

Anni Fønsby sidder varetægtsfængslet indtil 11. maj, sigtet for rufferi for knap 8 millioner kr. Det var i går ikke muligt, at komme i kontakt med Annis advokat.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: