Stand-up, Anders Matthesen: ANDERS, Falconer Salen, København.
6 stjerner.


Anders Matthesen ville ikke være Anders Matthesen, hvis han blot leverer endnu en omgang veloplagt mikrofonlir. Han er en komiker, der altid strammer sig an og sætter barren højt, men at han formår at løfte hele stand-up genren, som han gør i sit nye og sjette one man show havde de færrest sikkert set komme.

'ANDERS' er langt mere end blot et stand-up show. Det er en hudflettende undersøgelse af tidens altdominerende identitetsspørgsmål: Hvem er vi? Hvad definerer vores identitet? Og hvem fa'en er Anders Matthesen?

For Matthesen bruger nemlig sig selv som udgangspunkt. Han gør op med sin fortid og plukker den sidste fjer af Anden for at gå i kødet på Anders. Den anden Anders, der er semi nybagt far, på vej mod de 40 og en følsom mand, fuld af skønt udpenslede neuroser. Men også den Anders, der skrev materiale til Anden, og som stadig kan leverede en bredside til Mick Øgendahl og Anette Heick, når det stikker ham. Nu gør han det bare med endnu et lag af selvudlevering, og det gør det endnu sjovere.

Anders Matthesen kan udstille Andersen Matthesen, så vi ser os selv. Og jo mere småt, specifikt og personligt, det knivskarpe og yderst veloplagte manuskript bliver, jo bedre kan vi identificere os med det. Det er en af styrkerne i 'ANDERS', der også scenografisk tænker nyt, og på enkel men genial vis illustrerer, hvordan Anders skræller lag af sin identitet som et løg og helt bogstaveligt skiller sig af med al fortidens bagage, mens han laver popkorn til publikum og deler cd'er ud fra tiden som rapmusiker.

Det er overrumplende, uden at være villet. Vittigt, uden at være forceret, fortællende, uden at blive teater, eftertænksomt, uden at blive langhåret, og tilmed, i et overraskende ekstranummer, oprigtigt rørende.

Sådan! Der er stadig ingen over. Der er ingen ved siden af. Der er ingen anden. End Anders. Anders den Anden.