Den ene dag er han munk, den næste vælter han sig i smøger og tøsebørn. Anders Matthesen kæmper for at finde balancen mellem had og begær lever som en munk den ene dag og den næste giver han los med 40 smøger om dagen og masser af tøsebørn.
Han er det værste menneske. Grådig, fej og indbildsk. Med klassisk, aggressiv Albertslund lingo og den pludselige trækning i højre øje, der får dig til at tænke: 'ER manden gal?' Og ja, gu’ er han. Han hader, han selvbedrager og er så djævelsk jaloux, at han ikke engang under sin egen kæreste et strejf af lykke.Anders Matthesen er tilbage. Mere grim end nogensinde. Mere modbydelig.
Ok, nu har Danmarks komiske kamphund ret beset ikke været væk. Men 'Anden' – som Anders Matthesen er bedre kendt som – er i hvert fald hoppet tilbage på filmlærredet efter tre års pause. Det er i Matthesens helt egen komedie 'Sorte Kugler', hvor han spiller hovedrollen som ejendomsmægleren Alex, der mest af alt bare er et dårligt menneske.
Alex ligner Anders. Af udseende og af sprog. Og ved man ikke bedre, kan det være svært at ane, hvor Alex begynder og Anders slutter.
- Rent faktisk er der ikke så vanvittig meget af Alex i mig. Mange af temaerne er dog hentet fra det virkelige liv. Men så kan halvdelen af det være fra mit eget liv og den anden halvdel fra noget, jeg har set andre steder. Jeg føler faktisk ikke, at jeg er en person, der lever et liv, hvor jeg har dårligt fokus, siger Anders Matthesen.
Netop fokus på altid at gøre det gode er det mantra som den 33-årige komiker, skuespiller, sanger – og nu med 'Sorte Kugler' også instruktør og manuskriptforfatter – har prædiket siden gennembruddet i starten af 90’erne. År hvor han har rykket grænserne for, hvad dansk comedy kan, og dermed også for længst har sikret sig en naturlig position, som den alle kollegerne forsøger at nå op på siden af. Det er endnu ikke lykkes.
Inspireret af buddhistiske idealer har Anden skabt sin helt egen form for holdningskomik med stort set samme budskab hver gang: - Det er helt op til os selv, om vi vil være lykkelig i livet eller ej.
- Men jeg kan jo heller ikke selv finde ud af det. Så jeg tænker, at få noget sjovt ud af det og få folk til at grine af det, må være første skridt i en erkendelsesproces.
Selv er Anders Matthesen langt fra bange for det der med at erkende. Han har ingen kæreste, for som han siger, er 'arbejdet det, jeg lever for'. Men når han har, bliver han let jaloux. En anden erkendelse er, at han ikke synes, at han er nærværende nok i selskab med andre mennesker. Altid skal han lige sende en sms. Altid vil han gerne et nyt og mere spændende sted hen.
Fra grådighed til askese
Mest opsigtsvækkende er dog erkendelsen af, at det er på høje tid at ændre på måden, han tager for sig af tilværelsen på.
- Jeg er jo livsnyder og tager ikke nærmest grådigt – men meget grådigt – for mig af livet. I perioder kører jeg et liv med 40 smøger om dagen, 30 fadøl, syv kilo fjordrejer og masser af tøsebørn, siger Anders Matthesen, som sågar har kørt den så langt, at han i 2007 blev strittet ud af dørmændene på et spillested efter en af sine optrædener.
Komikeren selv har flere gange kaldt udlægningen af sagen for overdrevet, men faktum er, at hans daværende bookingchef måtte undskylde, at Matthesen havde drukket sig 'FOR fuld'.
- I andre perioder slår jeg så pludselig over i den anden grøft, og laver livsregler der siger: Nu skal du løbe ti kilometer hver dag, du må kun drikke destilleret vand, du må ikke ryge og du skal gå i seng inden klokken 23. Jeg kører sådan nogle askeser, hvor jeg ikke må noget som helst. Nogle munkeagtige ting.
Og så kan jeg alligevel tænke: Nej, det er også begær. Så kan jeg finde på at lave en regel for mig selv der hedder, at jeg aldrig må nævne folk, der ikke er i rummet. Jeg kører sådan nogle forsøg i stedet for at lande et eller andet sted i midten og bare leve et nogenlunde normalt liv.
Men livet er ikke normalt, når man hedder Anders Matthesen. Senest har han været på en otte måneders maraton-turne med showet 'Anders Matthesen vender tilbage'. Og når man nu er landet på endnu et kønsløst hotel i Horsens eller Hillerød, er det nemmeste mange gange at snuppe en flok bajere og frekventere den nærmeste burgerkæde.
- Så kan jeg sidde på hotelværelset og se mærkelige ting på YouTube hele natten, ryge alle de der smøger og køre den helt i sænk, siger han, inden han nærmer sig en forklaring på, hvorfor han gør som han gør.
En erkendelse
-Det er fordi, at jeg ikke er i balance. Jeg tror, at det er meget vestligt, at vi har et meget polariseret liv og livssyn. Man har begæret, og så har man hadet. Det er de to ting, som trækker i os. Og enten er vi helt 'på' noget, eller også kan vi ikke fordrage det.
Er du lige så lykkelig som menneske, hvad end du giver livet et ordentligt los eller lever som en asket?
- Ja…ja, ja. Men det er jo også igen et begær. For der er jo en enorm identitet i at kunne sige til folk: 'Nej, jeg ryger ikke' eller 'Ja, jeg træner tre gange om ugen.' Det er jo derfor, at de fleste, der går fra en usund livsstil, bliver fittnesfreaks og prædiker ikke-rygning og sund livsstil. Så begge måder at leve på er begærstyret. Det er egoet,« siger Matthesen, som derfor også øver sig på, ikke at være for larmende over for omverdenen omring sine munkeperioder.
- Der er grænser for, hvor mange gange jeg gider at sige, at jeg »lige er holdt op. Jeg kan godt høre, at nu bliver jeg mere og mere til grin. Men jeg kan have brug for virkelig at tage mig selv i nakken og sige: Nu skal du have en periode, hvor du skal tidligt i seng.
Anders Matthesen tager sig en sjælden tænkepause, og blinker voldsomt med det højre øje. På grund af en ansigtslammelse har øjet sin egen vilje, og får et kort øjeblik Matthesen til at ligne en mand ramt af sindssyge. Konduktørsyge kalder lægerne det – opstået som følge af træk i en bil. Men hvilken periode er han egentlig i lige nu? Er det begæret eller hadet, der dikterer? Han tænker lidt.
Turneen tog hårdere på ham, end han havde ventet. Matthesen vil ikke kalde det stress, men mere en mental træthed. Og selvom han afsluttede den for to måneder siden, er det først nu, at han igen føler, at han er ved at lande hjemme i villaen på Frederiksberg.
En slags balance
- Jeg er netop træt af de her rutscheture op og ned, så lige nu er jeg nok et sted i midten. Ikke at jeg siger, at jeg så har lært det, men jeg er på sporet af det. I hele sidste uge røg jeg f.eks. ikke. Men så røg jeg lidt i weekenden. Så gik jeg lidt i byen – men ikke på hverdagsaftener, understreger han.
- Men jeg tænker, at der nu er balance i det – nu er livet nogenlunde normalt. Men det er jo kun det yderste spadestik og handler kun om mine opstillede livsregler. Med tankerne er det meget sværere. Der skal du have mere fokus, hvis du virkelig vil opnå noget balance. Det handler om alt det, man siger, og alle ens mønstre, som man hele tiden skal angribe for at smadre sit ego. Og det er fandeme en svær opgave.
Så først og fremmest laver Anders Matthesen sjov med det. Spotter egne og andres svagheder og bøjer dem komisk af led for sit publikum. En effektiv og forløsende måde at udbrede budskabet om, at det er værd at veje sine ord og handlinger, inden man forpester sine medmennesker med dårlig karma.
- Jeg arbejder selv meget med det. Men jeg synes også, at en stor del af det arbejde netop er at hive det frem og grine af det. At erkende de punkter og sige: Lige på det punkt, er jeg svag.
Med 'Sorte kugler' har Anders Matthesen altså endnu engang reddet sin kæphest ind i manegen, præcis som han har gjort det i adskillige af sine sceneshows. Han afviser dog, at han skulle være ude på en mission i en højere sags tjeneste.
- Det kunne nok nogle gange virke som om, at jeg prædikede. Men det er ikke fordi, jeg prøver at redde verden eller sige, at jeg har de rigtige løsninger. Faktisk synes jeg bare, at det er vildt morsomt, at vi mennesker er nået så langt og kan så meget, men samtidig har instinkterne lige under huden. At der ikke skal andet til, end at en dame går ud foran ens bil i trafikken – så er man nærmest en abe, der bare bliver aggressiv. Så er der altså ikke ret langt fra dengang, hvor vi styrtede rundt med pinde, griner han.
- Det synes jeg, at vi burde forske i. Når vi nu har overskuddet, så synes jeg da at vi burde bruge noget tid på at finde ud af, hvordan vi kommer videre. Kan vi nå et højere niveau rent åndeligt, spørger han, men afviser så, at det er en opgave for ham.
- Jeg synes bare: Lad os starte med at grine ad det. For at holde opmærksomhed på de fejl vi har, så vi ikke går og tror, at vi er en uovervindelig race, der er helt perfekte.
Filmen 'Sorte kugler' har premiere på fredag.
