Eriks selvmord i »Krøniken« i aftes var alt andet end et tilfælde - faktisk begår ca. hver femte maniodepressiv selvmord!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Erik har i løbet af serien vist nogle meget typiske tegn på sygdommen - snart har han været som sunket i jorden og snart ovenpå igen med en nærmest overdreven virkelyst og kreativitet kombineret med alkoholmisbrug. Det er det klassiske billede af en manio-depressiv tilstand.

»Hvis man lider af en svær manio-depressiv tilstand, har man nogle perioder, som opleves fantastiske - de maniske perioder,« forklarer Jes Gerlach, psykiatrisk overlæge på Sct. Hans Hospital i Roskilde og formand for PsykiatriFonden.

»I de maniske perioder bryder man alle grænser, kan være vildt opstemt og kreativ, men også f.eks. gå i seng med arbejdskammerater eller naboer, bruge al sin opsparing eller tage store lån og købe ting, man ikke har behov for osv. Og for at få endnu mere af »det gode« bliver mange også misbrugere.

Håbløshed
Når man så bagefter ryger ned i depressionens hul, bliver denne blamering, som jo kan være slem nok i sig selv, forstørret og forstærker ens depressive tilstand. Den depressive tilstand er kendetegnet ved håbløshed, man ser ingen mening med tilværelsen, og man føler sig uværdig. Det er i denne situation, den store risiko for selvmord opstår,« siger Jes Gerlach.

»Vi plejer at sige, at depressionen er patientens sygdom, mens manien er familiens eller vennernes sygdom. Når patienten befinder sig i en manisk periode, sætter det omgivelserne under et utroligt stort pres.«

I 1960erne, da Eriks sygdom blomstrede op, havde man faktisk kun den nyfundne medicin Litium at gøre godt med. Litium bruges stadig, men i dag har man en hel vifte af medikamenter. Ifølge Jes Gerlach er manio-depression i høj grad en genetisk lidelse, og man forventer at finde genet for sygdommen inden for de nærmeste år.

Jes Gerlach har oprettet PsykiatriFonden i erkendelse af, at befolkningen mangler viden om psykiske lidelser, hvilket medfører at patienter isoleres og ofte er alt for sene til søge hjælp. Og det er vigtigt med en både hurtig og varig indsats over for alle psykiske lidelser - ikke mindst manio-depression.

Hver tiende dansker rammes
Størstedelen af de patienter, man populært kalder manio-depressive, er dog i virkeligheden kun depressive. I Danmark lider ca. en kvart million af depressioner. Kun hver femte er også manisk i perioder. I alt oplever hver tiende dansker at få en psykisk lidelse i sit liv. Af dem er igen er halvdelen depressive og en tiendedel er direkte maniodepressive.

Så hvis man i familien inkluderer fætre og kusiner, har alle familier mindst én person med en psykisk lidelse. Ofte flere.

Alle har en »Erik« i deres omgivelser.

fhk@bt.dk