Aldrig mere linie 3

Aldrig mere linie 3 - 1

- Tiden har ændret sig. Og det har vi også, siger Preben Kristensen. Billedet er fra Linie 3's 25 års jubilæumsshow i 2004 Se stort billede

De var en af dansk showbiz’ største succeser, men nu slukker Preben Kristensen for pengemaskinen.

Deltag i debatten - vil du savne linie 3 i dansk underholdning?

Det er sidste gang, vi har set Dronning Margrethe stavre rundt på scenen med hat og smøg i Preben Kristensens skikkelse. Sidste gang vi har har set Thomas Eje øve sig på at lyde som Gary Moore. Sidste gang vi har set Anders Bircow gøre sig til som nuttet Lille-Per.

Strømmen er ved at blive slukket for den den største pengemaskine i dansk show business. Den musikalske trio Linie 3 synger på sidste vers.

De ser så lidt til hinanden
- Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg tror, dét løb er kørt, siger Preben Kristensen i dag i et stort B.T.-interview.

Der har før været tvivl om, hvor langt succes-konceptet kunne strækkes. Men denne gang er der ikke tvivl om, at Preben Kristensen i hvert fald ikke regner med at stå på scenen med de gamle venner igen stadset ud med stor hat og royal diktion. Han har meget andet at se til. Og det har de andre også. Og de ser så lidt til hinanden, at titlen på deres show fra 1993 'Hvor er de 2 andre' rammer fuldstændig plet.

Preben Kristensen er på de finkulturelle skrå brædder med Hamlet o.l., Thomas Eje har investeret en mindre formue i risikovillig kapital i at forsøge sig som tung dreng i Las Vegas, og Anders Bircow underholder ved firmarrangementer med sin akustiske guitar.

De lever i den grad deres egne liv og det er meget usandsynligt, at de kan mødes og fyre den af endnu engang som de tre musikalske musketerer. De er ikke engang på gæstelisten i hinandens privatliv.

- Når en turné var slut, så sagde vi altid: 'Vi ses igen om tre år!' Men det gjorde vi ikke efter det sidste show. Tiden har ændret sig. Og det har vi også. Anders og Thomas vil altid være mine venner, men der er blevet langt mellem mails og sms’er. Jeg anede f.eks. ikke engang, at Thomas havde giftet sig, derovre i Las Vegas, siger Preben Kristensen.

Trioens pengemand, impressarioen Niels Wenkens, er ked af at høre at succesen stopper:

- Jeg er overrasket over Prebens melding. Der er ikke noget nyt planlagt, men det har der sådan set aldrig været siden jeg kom ind i billedet i 1988, siger Linie 3 ’s impressario Niels Wenkens.

- Men det er klart, at de skal brænde for det. Og om den ild er brændt ud, ved jeg ikke. Der er ingen af dem, der har sagt til mig, at det er slut. Men nu når Thomas er i Las Vegas, er det jo ikke så nemt for dem at komme i kontakt med hinanden. Det er ikke det samme. Det kan godt være, de er vokset fra hinanden, fortsætter han.

- Men de har aldrig rendt hinanden på dørene privat. Når har skullet planlægge et nyt show, har de været rigtig meget sammen i et halvt års tid, og imens kan de godt være ved at slide hinanden op. I sådan en proces er der jo dage, hvor der ikke sker noget. Hvor de de ikke har nogen idéer. Og det er hårdt. Ligesom det selvfølgelig også bliver sværere efterhånden at leve op til forventningerne. Presset er jo enormt, siger Niels Wenkens.

Bamse og Uffe
- Men stod det til mig, så gik de ud og lavede et sidste fantastisk show. Det behøver ikke at være et med nyt materiale, men det kunne være highlights fra karrieren og så kunne de invitere en masse af de kendte menesker, de har parodieret i tidens løb: Som Bamse, Sanne Salomonsen, Peter A. G., Uffe Ellemann. Det kunne være fantastisk flot at slutte af på den måde i stedet for, at det bare løber ud i sandet. Men desværre er det ikke op til mig, slutter Niels Wenkens.

Det har til denne artikel ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Eje og Anders Bircow.


Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: