175.500 gæster lagde denne sommer vejen forbi de otte Grøn Koncert-arrangementer landet over. Det oplyser arrangørerne Muskelsvindfonden og Tuborg i en pressemeddelelse.

Koncertrækken blev afsluttet med en koncert søndag i Valby med 37.000 gæster. I Aarhus blev der sat publikumsrekord med 34.000 gæster til koncerten. Det økonomiske overskud er endnu ikke gjort op, men arrangørerne oplyser, at man »glæder sig over fremmødet og til et betragteligt overskud til Muskelsvindfondens arbejde«.

Arrangørerne noterer med tilfredshed, at man for første gang i Grøn Koncerts historie ikke har fået en dråbe regn under koncertrækken.

BNB