De seneste dage er et billede af en meget tynd isbjørn på en isflage ved den norske øgruppe Svalbard gået verden rundt. Mange på sociale medier som Facebook mener, at den meget magre isbjørn må være det endegyldige bevis på, at klimaforandringerne, i form af færre sæler, som isbjørne spiser, er sat ind.
Men den meget tynde isbjørn er ikke bevis på noget som helst, hvis man spørger direktør for Københavns Zoo, Bengt Holst, der er ekspert i isbjørne og forfatter til bogen ’Isbjørnen’.
»Man kan ikke sige noget som helst ud fra et enkelt billede af en tynd isbjørn. Det havde været noget andet, hvis der havde været 30 tynde isbjørne på et billede. Så havde det måske været bevis på et problem. Men den her isbjørn kan være tynd af mange årsager. Den kan eksempelvis være syg. Og så ser isbjørne altid tyndere ud, når de lige er kommet op ad vandet, som det er tilfældet med den her«, forklarer Bengt Holst, og uddyber:
»Man kan altid finde en tynd isbjørn. De har været der lige så længe, der har været isbjørne.«
Ifølge Bengt Holst er isbjørne-bestanden på verdensplan egentlig ganske fin. Men det betyder ikke, at den store bjørn ikke står med store problemer i de kommende år.
»Isbjørne er pressede og vil blive pressede i fremtiden. Men det ligeså meget på grund af pesticid-forurening, som rammer isbjørnene hårdt, da de er øverst i fødekæden. Og derfor ophober de mange pesticider, som kan gøre dem syge eller ude af stand til at formere sig«, forklarer Bengt Holst.
»Lige nu er der en bestand på 20.000-22.000 isbjørne. Og det er egentlig meget pænt. Men de kan få det svært i fremtiden, hvis den globale opvarmning bliver så slem, som man frygter«, siger Bengt Holst, der forudser, at isbjørne kan være i store problemer om 50 år, hvis global opvarmning bliver så ekstremt, som mange forskere frygter.
»Derfor kan man altså ikke sige noget som helst ud fra en tynd isbjørn nu. Men den er mere et symbol på, hvad der kan ske«, uddyber Bengt Holst.
