Den tidligere ansatte Larry Sanger anklager wikipedia for at linke til børneporno og sin tidligere chef Erik Möller for at forsvare pædofili.

Larry Sanger var i sin tid med til at starte Wikipedia, men forlod firmaet i 2002. Tidligere på måneden skrev han et brev til FBI, hvor han fortalte, at Wikipedia både har ulovlige billeder liggende, og linker til børneporno. Derudover anklagede han chefen for Wikimedia, der ejer Wikipedia, for, at forsvare børneporno.

Det skriver FOXnews.com.

Det er specifikt en række tegninger på Wikipedia, der viser børn i sexuelle situationer, som Larry Sanger mener er ulovlige. Derudover påstår Larry Sanger, at der rundt omkríng på Wikipedia ligger direkte links til børneporno.

Anklagerne mod Erik Möller baserer Larry Sanger på et debatindlæg som Wikimedia-chefen skrev i 2002.

"Hvad er min mening om pædofili? Det er simpelt. Hvis barnet ikke ønsker det, er neutral eller ligeglad, så er det upassende, skrev Erik Möller i indlægget Pleasure, Affection, Cause and Effect.

I samme indlæg skrev Erik Möller at: 

- Det er bredt anerkendt at børn stand til at føle seksuel nydelse, selvom de endnu ikke er i stand til at deltage i samleje med hinanden eller biologisk endnu ikke kan formere sig.

Erik Möller har senere forklaret sig med, at han talte om det børn laver, når de 'leger doktor'.

Wikipedias talsmand Jay Walsh afviser alle anklager om børneporno på hjemmesiden.
- Vores community afskyr hele denne problematik omkring pornografi og pædofili, og de ønsker ikke at skabe muligheder for, at disse ting finder sted, siger han og påpeger, at Wikipedia samarbejder med myndighederne.