Et 15-årig pige fra Maldiverne risikerer at blive straffet, efter hun gentagne gange er blevet voldtaget af sin stedfar.

Pigen er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet tiltalt for at have begået »utugt« med sin stedfar ifølge østatens strenge islamiske lov. Det sker, fordi politiet i efterforskningen har fundet frem til, at hun flere gange skulle have haft frivillig sex med stedfaren.

Foruden voldtægt er pigens stedfar anklaget for at have dræbt det barn, som pigen fødte som følge af overgrebene. Pigens mor tiltaltes for at have forsøgt at skjule barneliget.

Den opsigtsvækkende sag trækker spor fra sagen i nabolandet Indien, hvor fem mænd er tiltalt for en brutal massevoldtægt, hvor det 23-årige offer efterfølgende døde af sine kvæstelser. Den sag har ført til demonstrationer mod det fremherskende kvindesyn flere steder i Asien.

BNB