Et særpræget fænomen har fået beboerne i den autonome kinesiske provins, Indre Mongoliet, til at spærre øjnene op og finde mobilkameraerne frem. På himlen er der nu ikke bare en, ej heller to, men hele tre sole at se.

Ifølge Chang Xin, der arbejder på Chifengs meteorologiske bureau, skyldes det mærkelige fænomen nogle iskrystaller i et højtliggende skylag, der reflekterer sollyset på en måde, så det ser ud som om der er tre.