»Kuppet er en gave fra Allah. Nu kan vi få renset ud i hæren.«

Sådan lød det fra præsident Erdogan, da det stod klart, at kuppet mod ham var slået fejl.

Mange mener da også, at det fejlslagne kup var en kærkommen appelsin, der faldt ned i præsidentens turban, og mistænker ham selv for at stå bag, og dermed slå ned på dommere og officerer, der er skeptiske overfor hans kurs.

På sociale medier sammenligner konspirationsteoretikere kuppet med branden i den tyske rigsdag i 1933, hvor Adolf Hitler udnyttede panikken til at øge sine magtbeføjelser, sætte grundlæggende rettigheder ud af kraft og gennemføre massearrestationer og love uden om rigsdagen.

Kritikere frygter, at Erdogan vil benytte sin nye magtposition til at slå endnu hårdere ned på sine modstandere, og at fjernelsen af 2.745 dommere fra deres poster,blot er begyndelsen.

’Falsk kup’

Ryan Heath, senior EU-korrespondent på Politico, skriver på Twitter, at der ifølge hans tyrkiske kilder er tale om et ’falsk kup’, som skal få Erdogan til at fremstå som en falsk demokrati-forkæmper.

»Han vil afholde et snarligt valg, hvor han vil få en ekstremt stor tilslutning, og det vil sikre ham 10-15 år mere som valgt diktator. Vi vil sikkert se en ændring i forfatningen, med mere islamisme,« siger kilden.

En anden kilde skrev på Twitter med hashtag.et #TheatreNotCoup (Teater, ikke kup): »To ord: Rigsdagens brand. Året var 1933, og I ved hvad der skete siden hen.«

Endnu en Twitter-bruger citerede ifølge The Independent ’en særlig en i Istanbul’ for denne teori:

»Sandsynligvis var det et ægte kup, som Erdogan havde hørt rygter om i forvejen, og som han lod fortsætte, fordi han vidste, det var amatøragtigt og uorganiseret. Og det vil blive fulgt op af et ægte kup af Erdogan selv, og de sidste smuler af demokrati vil være tabt.«

Fethullah Gülen, Erdogans hovedkritiker, som opholder sig i Pennsylvania i USA, beskylder også Erdogan for selv at stå bag:

»Det er muligvis et falsk kup, orkestreret af Erdogan selv for yderligere at forfølge vores støtter. Jeg holder alle døre åbne,« siger han til The Guardian.

Drømmen om enevældig sultan

På bloggen The Passive Voices skriver Hussain Saqib:

»Det står nu skrevet på væggen, at Erdogan hurtigt vil stramme grebet om landet, sætte endnu mere mundkurv på medierne og de kritiske røster og bane vejen for absolut magt til ham selv. Kuppet vil give Erdogan mulighed for at realisere sine drømme om at blive enevældig sultan af Tyrket.«

Erdogans egen teori

En anden teori står for præsident Erdogans egen regning. Ifølge ham var kuppet orkestreret 5.000 km væk i byen Saylorsbrug i Pennsylvania, USA, hævder præsidenten, efter at han triumferende vendte tilbage til Istanbul og meddelte, at militærkuppet var nedkæmpet.

Personen, der ifølge Erdogan skulle stå bag, er en 75-årig islamisk historiker og lærer, Fethullah Gülen, som siden slutningen af 1990erne har opholdt sig i frivilligt eksil i Pennsylvania.

Fethullah Gülen er åndelig leder for millioner af tyrkere, både i Tyrkiet og rundt om i verden, og leder af Gülen-bevægelsen. Hans netværk af tilhængere findes verden rundt, og de har åbnet akademiske islamiske skoler i 90 lande.

Gülen støttede oprindeligt Erdiogan, som steg i graderne fra at være borgmester i Istanbul til premierminister og derefter præsident i 2014.

Men de ragede for alvor uklar efter en massiv korruptionsskandale i 2013. Sagerne involverede milliarder af dollar i bestikkelse til politikere og bureaukrater i forbindelse med fusk i offentlige licitationer og kontrakter samt omgåelse af FNs sanktioner mod Iran, der har brugt den statslige bank, Halkbank, til hvidvaskning af penge og smugling af guldbarrer.

Tidligere allierede

Under overfladen ulmede et opgør mellem Erdogan og Fetullah Gülens islamiske bevægelse, Hikmet (’Tjenende’, red.). Gülen var angiveligt frustreret, fordi han følte, at Erdogan forsøgte at udrense hans tilhængere i statsapparatet.

De to var allierede fra 2002 frem til 2007, da AK-regeringen fik militæret under politisk kontrol og renset ud i statsadministrationens anti-islamiske bureaukrati.

Erdogan beskyldte Gülen for at etablere ’en parallelstat’, og det har længe været kendt, at store dele af politistyrken og retsvæsnet er bemandet med Gülens Hikmet-folk.

Fethullah Gülen afviser Erdogans beskyldninger og nægter enhver involvering i kuppet.

Hikmet-bevægelsen, som kæmper for en moderat version af sunni-islam og ønsker dialog med andre religioner, har løbende beskyldt Erdogan for at forfølge og arrerstere dets sympatisører.