Det er lykkedes brandfolk at bremse ilden, netop som den var ved at gå løs på New Zealands næststørste by.

Den havde allerede fortæret 11 huse i forstæderne til Christchurch, og tvunget hundredevis af indbyggere til at tage flugten, skriver Telegraph.

130 brandfolk på jorden fik assistance af mere en et dusin helikoptere, og det lykkes dem at holde ilden, fra at nå videre ind i byen. En af helikopterpiloterne omkom.

Civilforsvarschefen for Christchurch, John Mackie, siger, at man nu planlægger at lade branden får ud af sig selv. Vejrudsigten siger regn til weekenden, og det vil hjælpe.

Branden har spredt sig over 2000 hektarer land uden for byen.

I onsdags beordrede politiet 400 hjem evakueret, mens endnu flere forlod deres hjem, som var truet af flammerne.

Den helikopterpilot, som omkom tirsdag mens han bekæmpede flammerne, var kaptajn David Steven Askin. Han var dekoreret for sit mod under indsatsen i Afghanistan.

Askin var medlem af en speciel luftvåben-enhed, og hans identitet blev holdt hemmelig, da han fik tildelt en medalje i 2014.

Han havde medvirket til at redde gæsterne fra en gidselaktion på et hotel i Kabul i 2011, som ellers efterlod 20 døde.