Det er yderst sjældent, at vi mennesker kan komme helt tæt på en af havets konger, pukkelhvalen. Men det var intet mindre end det, der skete for en håndfuld amerikanere i staten Alaska forleden.

En video, der lige nu florerer på medier verden over, viser, hvordan en pukkelhval bliver fodret helt inde ved en badebro med tilskuere kun få meter derfra.

Episoden skete ved Knudson Cove Marina i byen Ketchikan i den nordamerikanske delstat Alaska. Sekvensen blev optaget af fiskeren Cy Williams, der stod chokeret tilbage.

»Pludselig kom der bobler på vandoverfladen, og da vidste jeg, hvor den var. Jeg så dens mund på vid gab og blev ret chokeret. Jeg har aldrig set en hval gøre det før,« siger han til grindtv.com.

»Det var vildt. Jeg troede virkelig, den ville ramme båden eller badebroen, da den var så stor,« fortalte han.

Pukkelhvaler lever normalt ude på det åbne hav, og historien melder intet om, hvorfor hvalen ved Knudson Cove Marina er så tæt på land.

Det store pattedyr bliver i gennemsnit 15 meter langt og vejer cirka 3 tons. Pukkelhvaler findes i det meste af verden, og nogle gange strejfer de også danske farvande.

Se den vilde hvalvideo her: