Den 22-årige Dylann Roof har erkendt at stå bag den såkaldte Charleston-massakre i juni 2015, der kostede ni sorte amerikanere livet.

Skudepisoden fandt sted ved kirken Emanuel African Methodist Episcopal Church, hvor flere var mødt op for at følge en bibelundervisning.

Nu er retssagen i gang, og Dylann Roof risikerer dødsstraf, skriver flere amerikanske medier.

Ifølge CNN blev der fredag i retten i Charleston vist en video fra FBI, hvor den i dag 22-årig mand afhøres af betjente.

I videoen fortæller Dylann Roof – efterfulgt af et grin:

»Jeg tog hen til den kirke i Charleston og gjorde det.«

Den i dag 22-årige Dylann Roof (i midten)  risikerer dødsstraf efter at have erkendt, at han skød og dræbte ni sorte kirkegængere i byen Charleston i juni 2015, skriver CNN. Billedet her er fra den 19. juni 2015.
Den i dag 22-årige Dylann Roof (i midten)  risikerer dødsstraf efter at have erkendt, at han skød og dræbte ni sorte kirkegængere i byen Charleston i juni 2015, skriver CNN. Billedet her er fra den 19. juni 2015. Foto: Grace Beahm / POOL
Vis mere

Han svarer også ja, da han af en betjent bliver spurgt, om han skød kirkegængerne i Charleston i delstaten North Carolina.

Og da han bliver spurgt om, hvor mange han tror, han dræbte, svarer han »...hvis jeg blev bedt om at gætte, så ville jeg sige fem stykker. Jeg er faktisk ikke sikker.«

Under afhøringen lyder det også fra Dylann Roof, at han anvendte en Glock 45-pistol under den tragiske og blodige massakre.


Ifølge CNN er det tidligere konkluderet, at der blev affyret i alt 70 skud ved kirken. Blandt de dræbte var blandt andre kirkens præst, den 41-årige Clementa C. Pinckney, har ABC News tidligere rapporteret.

Ifølge forklaringen fra den 22-årige mand talte han ikke med sine ofre. Hverken før eller efter skudepisoden.

Samtidig forklarer han, at han drak en smule, inden han nærmede sig kirken. Og i et kvarters tid sad han sammen med de mennesker, som han senere skød og dræbte.

Pårørende til en af de dræbte under massakren i Charleston i juni 2015. Billedet her er fra den 21. juni 2015,College Charleston, fotograferet kort inden en begravelse,
Pårørende til en af de dræbte under massakren i Charleston i juni 2015. Billedet her er fra den 21. juni 2015,College Charleston, fotograferet kort inden en begravelse, Foto: JOE RAEDLE
Vis mere

Efter skyderiet ved kirken i juni i fjor satte politiet ind med en regulær menneskejagt på Dylann Roof.  Det var hans onkel, der genkendte ham på overvågningsbilleder, som politiet offentliggjorde i forbindelse med eftersøgningen, skriver Reuters.

Massakren i juni sidste år chokerede USA. Efter hændelsen trådte USA’s præsident Barack Obama frem med en appel om, at både borgere og lovgivere var nødt til at ændre holdning til skydevåben.