Stjal ufrivilligt billedet fra Mitt Romney

Når 82-årige Clint Eastwood i dag ser optagelserne af sig selv fra det republikanske konvent i Florida, er der en god chance for, at han som Søren Brun vil sukke: 'Jeg græmmes'. Det var nemlig en pinlig, desorienteret og tiltider direkte rablende optræden.

Clint Eastwood var nattens såkaldte 'mystery speaker'. Og hans navn blev først offentliggjort i sidste øjeblik.

Filmstjernens tale skulle fungere som det store oplæg til republikanske Mitt Romney, der for få timer siden officielt modtog og accepterede sit partis officielle nominering til årets amerikanske præsidentvalg. Men i stedet blev Clints indlæg lidt af et freakshow.

SE ALLE BILLEDERNE FRA KONVENTET: Pinlig Eastwood og vanvittig ballonregn

LÆS OGSÅ:

I fire dage har det republikanske parti, der 6. november håber at kunne vippe den siddende præsident Barack Obama af pinden, lagt op til dette højdepunkt.

Og der var derfor tårnhøje forventninger til Clint 'Dirty Harry' Eastwood, der da også afsluttede sin tale med sin berømte replik 'Go ahead.. Make my day'.

 


Men før den relativt vellykkede afslutning nåede det desværre at gå helt galt for den til dagligt meget fattede Eastwood.

Han startede med at rose republikanerne og forklare, hvorfor han mente, at det var på tide, at Barack Obama trak sig.

Men pludselig begyndte Clint Eastwood at tale til den tomme stol ved sin side.

Det skulle være et fiktivt interview med en 'usynlig' Obama.

SE ALLE BILLEDERNE FRA KONVENTET: Pinlig Eastwood og vanvittig ballonregn

LÆS OGSÅ:

Men dét, der måske ville fungere rimeligt godt som et partytrick til en middelmådig drukfest, virkede pinligt på direkte politisk tv., hvor alvorlige emner som arbejdsløshed, krig og gigantunderskud på betalingsbalancen var på dagsordenen.

Og da Clint så reagerede som om den fiktive præsident sagde 'fuck Romney', gik det helt galt. Og selvom  bifaldet var stort, kunne man også fornemme 'hvad-foregår-der-her-fornemmelsen' brede sig blandt publikum.

- Nej, det kan han altså ikke gøre ved sig selv, gryntede Eastwood.

Og da 'fanatasi-Obama' så sagde noget tilsvarende til Eastwood (Fuck you), sagde filmstjernen igen:

- Nej det kan jeg altså ikke gøre ved mig selv, hr Præsident.

Og sådan blev han ved - alt for længe.

Normalt holder Clint Eastwood sig fra den slags arrangementer. Han var selv i en periode populær og kyndig borgmester i den californiske by Carmel. Og uanset, hvad der fik ham til at sige ja-tak til invitationen og dermed bryde vanen, så vil filmstjernen med garanti fortryde sin beslutning.

Og på den amerikanske tv-kanal MSNBC kiggede tv-vært Rachel Maddow (efter end Clint-show) da også bare chokeret ind i kameraet og hviskede:

- Dét er noget af det mest bizarre, jeg nogensinde har set på tv.

Er du på mobilen - så se videoen på YouTube HER