Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet.
Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet. Foto: JONATHAN NACKSTRAND

Den unge svenske kvinde 'Victoria' er stormende forelsket i den norske massemorder Anders Breivik.

Hun har under Breiviks fængselsophold sendt mere end 150 hengivende breve til den 36-årige nordmand, der i 2011 tog livet af 77 uskyldige ved et terrorangreb i en norsk regeringsbygning og på øen Utøya.

Læs også:

Hun har også sendt små gaver til ham, mens han har returneret med to breve tilbage til hende.

»Jeg kan virkelig ikke leve et liv unden ham,« siger 'Victoria' ifølge firstpost.com. Den svenske kvinde, der er i 20erne, vil ikke have sit rigtige navn i medierne.

Læs også:

Utøya

Hun beskriver ham som en 'gammel ven' og en 'broderfigur' og erkender samtidig, at der fra hendes side er romantiske følelser involveret. Det på trods af at de aldrig har mødt hinanden, fordi fængselspersonalet indtil videre har afvist hendes anmodninger om at besøge ham i fængslet.

Læs også:

Norge - Utøya

Ifølge firstpost.com går hendes kenskab til Anders Breivik mange år tilbage. De mødtes over et videospil på nettet i 2007. To år efter brød den norske massemorder forbindelsen, angiveligt fordi han begyndte forberedelserne af det uhyrlige terrorangreb.

Breivik skal afsone 21 års fængsel for sin ugerning, men straffen kan blive forlænget, hvis myndighederne til den tid anser ham for farlig for samfundet. 'Victoria' kalder det 'tortur', at hendes elskede har fået den straf.

»Jeg tænker mere på ham, når han er i den sårbare situation, han befinder sig i,« fortæller den unge svenske kvinde, der er fra en lille svensk by nær Stockholm.

Det norske medie Morgenbladet fortalte sidste år, at massemorderen under sit ophold i fængslet har modtaget op mod 800 breve fra kvinder, der føler sig tiltrukket af ham.

Det har betegnelsen hybristofili, når kvinder beundrer en massemorder.

Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet.
Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet. Foto: JONATHAN NACKSTRAND

Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet.
Svenske 'Victoria' beundrer den norske massemorder Anders Breivik. Hun har sendt over 150 breve til ham i fængslet. Foto: JONATHAN NACKSTRAND

 

SMS

Hitter på Facebook