Den nye syriske opposition giver håb i det krigshærgede land, men alt kan stadig ende i slagsmål og uenighed, vurderer mellemøstekspert.

Syriens hidtil splittede opposition forenede sig i weekenden efter lange forhandlinger i Qatar og valgte den 52-årige tidligere imam Mouaz al-Khatib som leder af den nye samlede opposition under navnet Syrian National Coalition.

Et skridt, der både var nødvendigt indadtil i forholdet til oprørere og befolkning samt udadtil i forhold til støtte og international anerkendelse, vurderer mellemøstekspert Sune Haugsbølle, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Mouaz al-Khatib var indtil for et år siden med i det sunnimuslimske præsteskab, som var anerkendt af præsident Bashar al-Assad, der selv ligesom resten af den syriske magtelite tilhører den alawittiske gren af islam. Da oprøret brød ud for et år siden, gikMouaz al-Khatib over på oprørernes side og er i dag en politisk figur.

- Han har stor symbolværdi og stor religiøs vægt og er indstillet på at ændre regimet, siger Sune Haugsbølle, der betegner forhandlingerne om en ny samlet koalition som helt afgørende:

- Man er godt klar over, at Vesten og andre ikke helt stoler på opstandens forskellige fraktioner, så hvis det ellers holder og kommer til at fremstå som en enhed, kunne det betyde, at man viser et mere samlet ansigt, og at omverden ville have en mere samlet samarbejdspartner at støtte. Men jeg mener, at vi må afvente, om denne meget brede koalition også kan blive enige om en vej frem. For det er ikke umuligt, at det ender i slagsmål og uenigheder, vurderer Sune Haugsbølle.

Han tilføjer, at den nye koalition »formentlig kan skabe en ny dynamik i oppositionen, fordi den var gået i stå under den hidtidige ledelse og ikke har forstået at samle international støtte«.

Derfor har ikke mindst USA både direkte og i kulissen sammen med Qatar spillet en stor rolle i at få oppositionen samlet:

- Kan man få en samlet front, har det både været det som folk i opstanden og i Vesten har ledt efter, siger Sune Haugsbølle, som dog mener, at Vesten nok vil vente med at anerkende den nye koalition som en overgangsregering.

En anden mellemøstkender, den syriskfødte Naser Khader, mener, at oppositionen har ryggen mod muren:

- De er presset, så hvis de ikke samles, vil amerikanerne ikke bakke dem op. Oppositionen skal udforme en køreplan for, hvad der skal ske, efter at Assad er væk, og hvordan en ny forfatning skal se ud, siger Khader.