Fredag i sidste uge var en katastrofe voldsomt tæt på at udspille sig i luften over det Indiske Ocean. Kun en handling i sidste øjeblik betød, at ingen af de op mod 900 passagerer kom noget til, skriver The Telegraph.
Ulykken, der heldigvis aldrig blev en realitet, var ved at ske, da et Airbus-fly af typen A380, der er verdens største passagerfly, var på vej fra Dubai til Mauritius. Flyet fik undervejs tilladelse til at dykke til en højde på 38.000 fod, men flyet oplyste til trafikkontrollen, at det fløj med en højde på 36.000 fod. Dermed blev det ikke opdaget af trafikkontrollen, at det kæmpe fly, der har tilladelse til at flyve med 615 passagerer, var på kollisionskurs mod et rutefly fra Air Seychelles - et Airbus 330-fly, der kan have 277 passagerer med.
Heldigvis blev et alarmsystem udløst, der greb ind og rådgav piloterne i den faretruende situation. Men først da de to piloter kunne se hinanden visuelt gennem flyenes forruder, blev kollisionskursen ændret, da piloten på Airbus 330-flyet tog et højresving.
Og da var det på meget høje tid, lyder det fra fly-ekspert, Paul Hulme Harrisson, der er talsmand i Flyveteknisk Selskab.
Flyene var blot 14 kilometer fra hinanden, da den afgørende manøvre blev udført, og det er tættere, end de fleste formentlig nogensinde ønsker at komme på et andet fly i samme højde, hvis flyene flyver i retning mod hinanden.
»Flyene flyver med noget, der ligner 500 til 600 kilometer i timen mod hinanden, så det svarer til over 1.000 kilometer i timen sammenlagt. Det er kun omkring 15 til 16 sekunder i den hastighed,« siger Paul Hulme Harrisson til BT og fortsætter:
»Når du kan se et andet fly gennem forruden, så går det altså stærkt.«
Fly-eksperten fortæller, at systemet, der alarmerede piloterne og rådgav dem i forhold til, hvordan de skulle reagere, det såkaldte 'Traffic Collision Avoidance System, er det sidste ‘filter,’ piloterne har, inden en katastrofe kan være en realitet.
»Det er den sidste chance, de har,« lyder det.
Hændelsen i luften bliver nu efterforsket. Det tager gerne op til et år, før en rapport ligger klar, fortæller Paul Hulme Harrisson.
