I september 2015 blev Martin Shkreli et navn, som mange pludselig kendte.

Da han var direktør for det amerikanske medicinalselskab Turing Pharmaceuticals, købte han rettighederne til medicinen Daraprim, som han derefter mangedoblede prisen på. Fra 90 kroner til omkring 5.000 kroner per pille. Daraprim bruger man blandt andet til at behandle aids- og kræftpatienter.

Det var hovedsageligt grunden til, at han blev omtalt som 'verdens mest forhadte mand'. Både læger og patienter satte sig ved tasterne og kritiserede den nu 33-årige Shkreli.

Nu forsøger han at forklare sig til finansmediet Financial Times.

»For mig var præparatet (Daraprim, red.) sørgeligt underprissat. Hvis du har et præparat, der koster 100 dollars, og du ved, at du kan tage 100.000 dollars for det, hvad skal aktionærer så tænke, når du siger 'jeg vil helst ikke tage kritikken',« siger han ifølge Financial Times, skriver Finans.

Men 'verdens mest forhadte mand' har ingen kvaler over den astronomiske prissætning på den livsvigtige medicin. Faktisk så mener han, at han burde have sat prisen op med mere end 5.000 procent.

Martin Shkreli blev anholdt af politiet 17. december. Han var mistænkt for blandt andet bedrageri.

Martin Shkreli blev ført væk iført grå hættetrøje, da politiet 17. december anholdt ham mistænkt for blandt andet bedrageri. Shkreli blev kendt, da han i 2015 hævede prisen på et lægemiddel med 5.000 procent. Foto: Andrew Burton/AFP
Martin Shkreli blev ført væk iført grå hættetrøje, da politiet 17. december anholdt ham mistænkt for blandt andet bedrageri. Shkreli blev kendt, da han i 2015 hævede prisen på et lægemiddel med 5.000 procent. Foto: Andrew Burton/AFP
Vis mere