Verdens måske sureste klagebrev: Sad ved siden af overvægtig mand i flyet

Hvad vrede klagebreve angår, så bliver det næppe mere surt end Rick Wiskens brev til det australske flyselskab Jetstar.

Rick Wiskens, der var passager på et Jetstar-fly fra Perth til Sydney, klager til selskabet over, at han ikke blev tilbudt en anden plads, da det viste sig, at han skulle sidde ved siden af en mand ‘så stor som en flodheste-unge’, og som lugtede af  ‘blåskimmel-ost og Mumbais slum’. Det skriver dailymail.co.uk.

- Da jeg kom tættere på flodheste-ungen blev jeg lettet over at se, at det ikke var et Afrikansk semi-vand-pattedyr, men i stedet et morbidt overvægtigt menneske. Men lettelsen varede kun indtil jeg opdagede, at min plads i flyet var nede under ham’, skriver den vrede flypassager.

Rich Wisken har offentliggjort sit klagebrev på sin blog og det går nu verden rundt på de sociale medier. I brevet til Jetstar, som han kalder Farstar, skriver han, at han betalte 25 australske dollars (120 kr.) ekstra for en plads ved nødudgangen, og at han derfor forventede at have mere plads end ved et normalt økonomi-sæde.

I stedet kom han på sin flytur fra Perth til Sydney - en tur på fire og en halv time - til at sidde ved siden af en så overvægtig mand, at han følte sig fastnaglet til sin plads ‘af en kødfuld kampesten’.

Han forsøgte at skifte plads, med de ledige pladser der var tilbage, blev optaget af passagerer, som havde lagt sig med, så de lå udstrakt over flere sæder.

Rick Wisken vendte tilbage til sin sæderække ved nødudgangen og  ‘det var her jeg indså, at min skæbne var beseglet’.

- Jeg gik tilbage til Jabba the Hutt (et stort, tykt ormeligende væsen i Star War, red.), og tilbragte resten af flyveturen i sædet, hvor jeg var ved at blive kvalt i cellulite, mens jeg kun lavede små vejrtrækninger for at undgå skadelig gasforgiftning.’

- Taget i betragtning at det var tydeligt, at jeg var under tvang, så finder jeg det mærkeligt, at ingen fra ​​kabinepersonalet tilbød mig en anden plads. For at være fair, må jeg sige, at det er fuldt ud muligt, at ingen af ​​dem faktisk så mig’, skriver den vrede, men dog humoristiske passager. 

Se hele klagebrevet HER

Læs også: