En britisk producent af sexlegetøj søger mænd til, hvad der for nogle måske kan betegnes som verdens bedste job og som en oplagt mulighed for at udvide CVet. Producenten er nemlig på udkig efter mænd, der kan prøve legetøjet af. Det skriver mirror.co.uk.

Producenten, Hot Octopuss, siger, man er et firma på forkant med næste generation af legetøj til voksne, og man har allerede designet »verdens første guybrator« - en lille vibrator, der placeres på mandens penis under samleje eller onani.

Hot Octopuss søger med egne ord en »deltids-orgasme-ingeniør«, der skal hjælpe med at teste deres nye serie af produkter til mænd.

De såkaldte ingeniører skal aflægge rapport om deres erfaringer med legetøjet, og ifølge stillingsopslaget er orgasme-ingeniørerne velkomne til at »arbejde hjemme fra eller hvor som helst i verden for den sags skyld - bare ikke i offentligheden«.

BNB