Verdens bedste flyselskab er blevet kåret. Og vi skal til Mellemøsten for at finde vinderen.

Det er 19,2 millioner flykunder fordelt på i 102 lande, som via selskabet Skytrax har vurderet, at det bedste flyselskab i verden er Emirates, der stammer fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater - heraf navnet.

Emirates blev grundlagt tilbage i 1985, og gennem de seneste år har selskabet manifesteret sig blandt verdenseliten, når det kommer til flytransport af mennesker.

På andenpladsen ligger et andet mellemøstligt flyselskab i form af Qatar Airways.

Herefter følger Singapore Airlines, der, som navnet antyder, er fra Singapore. På fjerde- og femtepladsen finder vi Cathay Pacific, der stammer fra Hongkong, og All Nippon Airways, der kommer fra Japan.

Det første europæiske flyselskab på top ti-listen er Turkish Airlines, mens tyske Lufthansa lige sniger sig ind i top ti på netop tiendepladsen.

Du kan se hele top ti herunder.

I 2015 var det Qatar Airways, der indtog førstepladsen, mens dette års nummer et kun lå nummer fem.

Både Emirates og Qatar Airways er kendt for at tilbyde muligheder for god luksus på rejsen, hvis man altså vil betale for det.

Du kan se udvalgte eksempler på den luksus på billederne her i artiklen.

Emirates luksus.
Emirates luksus. Foto: STAN HONDA
Vis mere

Skytrax, som har stået bag undersøgelsen, bedømmer ikke kun flyselskaber, men også meget andet, når det kommer til flyrejser. De kårer også den bedste lufthavn, den reneste lufthavn, den bedste lufthavnslounge og meget mere.

Den bedste lufthavn i verden i 2016 er ifølge Skytrax i øvrigt Singapores Changi Airport.

Emirates luksus.
Emirates luksus. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Qatar Airways.
Qatar Airways. Foto: ERik Refner
Vis mere

Qatar Airways.
Qatar Airways. Foto: ERik Refner
Vis mere