Den nye amerikanske førstedame Melania Trump skulle angiveligt være svært utilfreds med sin rolle som førstedame

Det fortæller stylisten og vennen Phillip Bloch til det amerikanske medie US Weekly.

»Det her liv var ikke hendes drøm. Det var Donalds (Trump, red.),« fortæller han.

Vennen tilføjer over for mediet, at Melania Trump i højere grad opholder sig skjult i Trump Tower i New York, hvor hun tilbringer tiden sammen med parrets søn Barron, der ifølge kilder tæt på familien bliver transporteret hemmeligt til og fra sin privatskole hver dag.

Andre kilder tæt på familien fortæller, at det blandt andet er den øgede kontrol af familien, der irriterer Melania Trump.

Tidligere har Melania Trump været anklaget for at ville udnytte sin mands position som præsident og sin egen rolle som førstedame til at lancere et større kommercielt brand. Det har hun imidlertid afvist.

Foreløbig har rollen som førstedame langt fra været en dans på roser for Melania Trump. I modsætning til hendes forgænger så har meningsmålinger vist, at Melania Trump er en af de mest upopulære førstedamer, som USA har haft - i modsætning til hendes forgænger, Michelle Obama.