Den 23-årige franske drabsmand Mohamed Merah havde et kamera fastspændt om kroppen, som han filmede sine ofre med under sin blodudgydelser, der kostede fire voksne og tre børn livet. Filmoptagelser, som den ekstremistiske drabsmand ville have lagt på nettet til evig skue.

Det menes, at Mohamed Mehar var inspireret af nordmanden Anders Breivik, der sidste år skød og dræbte 77 mennesker under en massakre på øen Utøya i Norge. I sit 1.500 siders manifest, som han publicerede på nettet, anbefalede han andre ekstremister til at filme deres gerninger med et lille kamera fastspændt til kroppen.



Før den 23-årige drabsmand, der i løbet af de seneste to uger har skudt og dræbt en mand, der ville sælge han sin motorcykel, to soldater af afrikansk afstamning, samt skudt løs på en jødisk skole, hvor tre børn og en lærer mistede livet.

Alle mord foregik i og omkring byen Toulouse, og alle handlinger blev filmet. Fransk politi har nu gransket videoerne. Her hører man bl.a. Mohamed Merah råbe til sit første offer, der forsøgte at sælge ham en motorcykel: ‘Hvis du dræber mine brødre, dræber jeg dig.’ Det skriver Telegraph.co.uk.

Under sin anden blodige massakre, hvor ofrene var to soldater af afrikansk afstamning, kører han stolt væk på sin scooter, mens han råber ‘Allah u Akbar.’



Torsdag blev Mohamed Merah skudt af franske specialtropper, efter han i 32 timer havde været omringet i sit hjem af politi og militær, mens han nægtede at overgive sig. Til sidst valgte han at springe ud af vinduet, mens han skød voldsomt omkring sig.
 
Inden den dramatiske afslutning torsdag middag, nåede Merah at fortælle, at han havde lagt videoklippene op på internettet. Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvor disse optagelser skulle være lagt op henne.