I Ukraine er dødstallet særligt højt. Indtil videre er mindst 101 personer døde af kulde. Tallet er efter alt at dømme steget, siden i går fredag, hvor tallet blev gjort op.
De fleste af de døde er hjemløse. Flere af dem er fundet døde på gaden efter de i stilhed bukkede under for den dræbende polarfrost.
I skrivende stund er temperaturen i Kiev på 15 minusgrader.
I Rusland er mere end 64 personer døde i løbet af januar. I Rumænien er tallet 24, 17 i Polen og 11 i Tjekkiet.
Fankrig og Tyskland har hver oplevet et dødsfald i forbindelse med kulden. I Frankrig døde en ældre mand af kulden, da han om natten forvildede sig udenfor i pyjamas og ind i en nærliggende skov. Manden led af Alzheimers og var hjælpeløs i den dræbende kulde.
Vores svenske naboer har sat kulderekorden i år. I Gunnan i Nordsverige nåede temperaturen helt ned på -42 grader. Brrr.


























