Lisa og John Robinson har ikke tænkt sig at droppe jobbet, selvom de har vundet gigantisk gevinst i amerikansk lotteri.

De fleste ville nok tage et par ugers ferie - eller måske sige sit job op - hvis de vidste, at de ville være økonomisk uafhængige resten af livet.

Men sådan ser Lisa og John Robinson fra Memphis, Tennessee i USA ikke på det.

Parret havde en af de tre vinderkuponer, da der onsdag blev udtrukket den helt store gevinst i det amerikanske lotteri Powerball. En kupon, der er 3,6 milliarder kroner værd.

Powerball jackpot co-winners Lisa and John Robinson of Munford, Tennessee, their daughter Tiffany Robinson (L) and Tennessee Lottery President and CEO Rebecca Hargrove attend a news conference at the headquarters of the Tennessee Lottery in Nashville, Tennessee January 15, 2016. The couple revealed on the TODAY television show that they held a winning ticket to claim their share of the $1.6 billion Powerball prize. REUTERS/Harrison McClary TPX IMAGES OF THE DAY
Powerball jackpot co-winners Lisa and John Robinson of Munford, Tennessee, their daughter Tiffany Robinson (L) and Tennessee Lottery President and CEO Rebecca Hargrove attend a news conference at the headquarters of the Tennessee Lottery in Nashville, Tennessee January 15, 2016. The couple revealed on the TODAY television show that they held a winning ticket to claim their share of the $1.6 billion Powerball prize. REUTERS/Harrison McClary TPX IMAGES OF THE DAY Foto: HARRISON MCCLARY
Vis mere

Det får dem dog ikke til at læne sig tilbage resten af livet. For mandag morgen står den på arbejde igen, fortæller parret til Knoxville News Sentinel.

John Robinson møder ind på sit arbejde i et varehus i Memphis, mens Lisa Robinson arbejder med forsikringer på en hudklinik.

Men hvorfor vælger de at beholde jobbet, tænker mange mennesker måske. Det er ganske enkelt ifølge Lisa Robinson, som svarer ‘hvorfor ikke?’.

»Det er det, vi har gjort hele livet - at arbejde. Man kan ikke bare sætte sig ned, lægge sig ned og lave ingenting. Hvor længe holder man til det?« siger John Robinson til Knoxville News Sentinel.

Powerball jackpot co-winners Lisa and John Robinson (L) of Munford, Tennessee and Tennessee Lottery President and CEO Rebecca Hargrove (R) attend a news conference at the headquarters of the Tennessee Lottery in Nashville, Tennessee January 15, 2016. The couple revealed on the TODAY television show that they held a winning ticket to claim their share of the $1.6 billion Powerball prize. REUTERS/Harrison McClary
Powerball jackpot co-winners Lisa and John Robinson (L) of Munford, Tennessee and Tennessee Lottery President and CEO Rebecca Hargrove (R) attend a news conference at the headquarters of the Tennessee Lottery in Nashville, Tennessee January 15, 2016. The couple revealed on the TODAY television show that they held a winning ticket to claim their share of the $1.6 billion Powerball prize. REUTERS/Harrison McClary Foto: HARRISON MCCLARY
Vis mere

John Robinson glæder sig til at nyde tilværelsen, som bliver forsødet med milliarderne. Derudover skal nogle af pengene måske investeres, så parrets børn ikke kommer til at mangle noget. Og så skal datterens studielån ud af verden, fortæller John Robinson.

Indehaverne af de to andre vinderkuponer kommer nok heller ikke til at mange penge, da de kan se frem til at indkassere samme beløb som Robinson-familien. De to andre vindere kommer fra henholdsvis Californien og Florida, ifølge Reuters.

Gevinsten på cirka 11 milliarder er den største gevinst, der til dato er blevet udbetalt.

Det har dog langt fra altid været lig med et langt og lykkeligt liv for amerikanske lotteri-vindere. Flere af de personer, der har vundet de helt store gevinster har lidt en tragisk skæbne.

For Mack W. Metcalf og Virginia G. Merida blev gevinsten på 233 millioner kroner en forbandelse.

De vandt den vanvittige gevinst tilbage i år 2000. Men herfra gik deres liv gevaldigt ned ad bakke, skriver New York Times.

Tre år senere døde Mack W. Metcalf nemlig af alkoholisme. Og Virginia G. Meridas krop blev fundet i sengen dagen før Thanksgiving i 2005. Hun var død af en overdosis, lød myndighedernes mistanke.