____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>203.186. Så mange jordskælv har rystet hele verden gennem de sidste 114 år. Og nu er de for første gang blevet samlet i ét stort oversigtskort, der viser, hvor de største jordskælv registreret har ramt. 

Kortet er blevet udarbejdet af John Nelson, der arbejder for IDV Solution, som er et firma, der lagrer data-visuelle programmer, skriver dagbladet.no. Han har plottet de over 200.000 jordskælv siden 1898 ind i det utrolige oversigtsbillede

- Jeg har kigget på de generelle eksisterende risikoer og visualiseret dem gennem tematisk kortlægning. At lave jordskælvskortet var bare et spørgsmål om tid, skriver John Nelson på IDV's hjemmeside, skriver dagbladet.no.De data, som Nelson har brugt til kortet, er hentet fra NCEDC.org, US Geological Survey og Universitetet i Berkeley. De blev bagefter sorteret i forhold til skælvenes styrke på Richterskalaen og til sidst sat sammen i billedet.

Det var først i slutningen af 1960'erne, at man begyndte at fokusere endnu mere på jordskælvsmålinger, og derfor er der områder, der har flere sensorer end andre til at registrere skælvene. - Selvom nogle områder har flere sensorer end andre, så er kortet alligevel med til at give en god oversigt over epicentre rundt om i verden, skriver Nelson ifølge dagbladet.no.

Blandt de jordskælv, der er sat ind på kortet, er det kraftige jordskælv i San Francisco i 1906, der endte med at koste over 3000 mennesker livet. Også tsunamien, der opstod efter et enormt jordskælv i 2004 og ramte ved Sumatra i Indonesien, er med. Skælvet havde en styrke på hele 9,2 på Richterskalaen, hvilket er 1500 gange kraftigere end atombomben over Hiroshima. Over 230.000 mennesker mistede livet efter tsunamien. SE DET UTROLIGE JORDSKÆLVSKORT HER