Norske Svein Olaf Olsen, hvis datter var på Utøya med Anders Breivik, har politianmeldt computerspillet 'Call of Duty'.

Det populære computerspil 'Call of duty' kan føre til tragedier i den virkelige verden.

Sådan synes tankegangen at være hos norske Svein Olaf Olsen, hvis datter var på den norske ø, Utøya, da Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 mennesker.

Derfor har han nu politianmeldt computerspillet.

- Det, jeg har taget udgangspunkt i, er en scene, hvor en terrorrist dræber flest mulig mennesker på en flyplads, siger Olsen til fvn.no.



Han henviser til en scene i computerspillet, hvor man som CIA-agent deltager i et angreb på en flyplads. Her kan man med store maskingeværer meje skrigende civile ned. Med et stort blodbad til følge.

Vold skal ikke underholde

Allerede da spillet kom på markedet i 2009 var der debat om det voldelige spil. En debat, der altså nu blusser op igen.

Svein Olaf Olsen håber, at han med sin politianmeldelse kan skabe debat om voldelige computerspil.

- Det, jeg ønsker er, at gøre brug af lovgivningen til at regulere samfundsfjendtlig aktivitet. Vi må stille spørgsmålstegn ved, om det er samfundstjenstligt med vold som underholdning, siger han.


DELTAG I DEBATTEN HERUNDER. ER VOLDELIGE COMPUTERSPIL SOM DETTE PROBLEMATISKE?