Manden fortalte, at han ikke havde planer om at benytte sig af kvindens 'ydelser', hvis ikke hun så attraktiv ud. Det var derfor, han havde bedt hende om at beskrive sig selv på forhånd.

- Dybest set har hun fejlbeskrevet sig selv, fuldkommen forvrænget sig selv, lød det fra manden, da han ringede til politiet. 

Efter manden havde ringet til politiet, fik han et opkald af politiet i byen Solihull, hvor episoden fandt sted. Selvom manden ikke havde opgivet informationer omkring sig selv, da han ringede ind, lykkedes det hurtigt politiet at identificere ham. 

- Det var utroligt. Han troede helt oprigtigt, at han ikke havde gjort noget forkert, og at kvinden skulle efterforskes af politiet for vildledning, fortæller Jerome Moran fra politiet i Solihull, der kunne fortælle manden, at kvinden ikke havde gjort noget forkert.

Den britiske købelov siger, at den købte vare skal være af tilfredsstillende kvalitet, være egnet til formålet og skal passe til sælgerens beskrivelse.