USA: Den amerikanske økonomi og jobmarked fortsætter med at blive styrket, lyder det fra den amerikanske centralbank onsdag.

Dermed holder centralbanken Federal Reserve ifølge Reuters stadig døren åben for at lade renterne stige ved bankens næste møde i september, hvor pengepolitikken skal fastsættes.

Centralbanken fastholder dog stadig den nuværende rente på 0,25 procent.

Beslutningen er kommet efter et møde over to dage. Banken meddeler også, at den amerikanske økonomi er kommet sig over at være gået ned i tempo i første kvartal i 2015.

Særligt solid jobskabelse i USA blev positivt modtaget af centralbanken.

BNB