Politikerne i Repræsentanternes Hus er nået til enighed om Senatets udspil til en budgetaftale, og dermed er der samlet flertal i Kongressen.

Efter et dramatisk og langstrakt forløb er der enighed om en ny budgetaftale for USA, der dermed i første omgang undgår de værste konsekvenser af den økonomiske afgrund.

Løsningen kom efter en afstemning natten til onsdag dansk tid i Repræsentanternes Hus, det ene kammer af Kongressen i USA, hvor et samlet flertal af republikanere og demokrater sagde ja til den budgetplan, som Senatet vedtog natten til 1. januar.

Den økonomiske afgrund, kaldet »fiscal cliff« i USA, har været det altoverskyggende emne i amerikansk politik, siden præsident Barack Obama sikrede sig endnu en periode i Det Hvide Hus. Og med afstemningen kan præsidenten ånde lettet op for en tid.

Aftalen medfører blandt andet højere skatter på indtægter over 400.000 dollar om året - 450.000 dollar for ægtefæller - samt højere skatter på eksklusive boliger. Der kommer desuden nedskæringer på de offentlige udgifter, og det forventes at forbedre statsbudgettet med 600 milliarder dollar over en periode på 10 år.

Men planen er langt fra en komplet løsning for amerikansk økonomi. For med aftalen udskyder man de massive offentlige besparelser, der stod til at træde i kraft ved årsskiftet, i yderligere to måneder. Derfor skal man atter til den tid til at tage stilling til, hvad der skal ske med gældsloftet, og allerede op til onsdagens afstemning har eksperter peget på, at det kommende forløb kan blive lige så nervepirrende for amerikanerne.

Det var længe usikkert, om afstemningen overhovedet ville blive gennemført.

Tidligere på aftenen forlød det således, at republikanerne i Repræsentanternes Hus ville forsøge at finde flertal for at ændre budgetaftalen. Det forsøgte man til trods for, at Senatet havde slået fast, at man ikke ville godtage ændringer. Men det lykkedes ikke at samle nok støtte i partiet til at få forslaget igennem, og dermed nåede man omsider frem til at kunne stemme.

Hvis aftalen ikke var kommet på plads, ville amerikanerne stå over for markante skatteforhøjelser. Ved årsskiftet udløb således række midlertidige skattelettelser, som blev gennemført under daværende præsident George W. Bush i 2001.

Samtidigt ville omfattende offentlige besparelser i kraft, og flere økonomer havde peget på, at det vil trække 600 milliarder dollar ud af den amerikanske økonomi og sende stormagten i recession.