En alvorlig præsident taler til pressen om den finanspolitiske afgrund - the 'fiscal cliff' - på et pressemøde i Det Hvide Hus kort før jul. Det er endnu ikke lykkedes at opnå politisk enighed om en redningsplan, inden landets økonomi ryger ud over afgrunden 31. december.
En alvorlig præsident taler til pressen om den finanspolitiske afgrund - the 'fiscal cliff' - på et pressemøde i Det Hvide Hus kort før jul. Det er endnu ikke lykkedes at opnå politisk enighed om en redningsplan, inden landets økonomi ryger ud over afgrunden 31. december. Foto: KEVIN LAMARQUE

Amerikanerne tæller ned med tilbageholdt åndedræt i disse dage. Og det handler om langt alvorligere ting end champagne og nytår

I USA hopper man ikke alene ind i det nye år på mandag, men også ud over klippekanten og ned i en økonomisk afgrund, hvis ikke en redningsplan ser dagens lys senest d. 31. december.

Årsagen er, at en række midlertidige skattelettelser, som daværende præsident George W. Bush gennemførte i 2001, udløber i 2012. Samtidig træder omfattende offentlige besparelser i kraft, og det vil ifølge økonomer trække ca. 600 milliarder dollar (cirka 3395 milliarder danske kroner) ud af den amerikanske økonomi.

Demokraterne og republikanerne skal derfor blive enige om en aftale senest mandag. Ellers kan USA risikere et faldende bruttonationalprodukt i mere end to kvartaler - og dermed en eklatant forværring af de i forvejen svært kriseramte amerikaneres økonomi og levevilkår. 

Men inden en ny aftale kan falde på plads, skal republikanerne og demokraterne blive enige om, hvem dén manøvre skal gå hårdest ud over. Og det har indtil videre haft lange udsigter.

Demokraterne ser helst, at middelklassen og de fattigste også skal slippe billigere i skat fremover, mens de rigeste amerikanere skal betale mere til statskassen.

Republikanerne er ikke overraskende på hælene overfor det forslag. De vil undgå skattestigninger for alle og til gengæld skære i de offentlige udgifter for at kunne betale af på landets gæld.

Fredagens krisemøde i Det Hvide Hus gav ingen forhåbninger om, at de to fløje var på vej til at blive enige om noget som helst. Forhandlingerne stod fuldstændig i stampe, da ingen af parterne havde lyst til at rykke sig markant. Præsidenten kom heller ikke med nogen nye forslag, men holdt fast i sin hidtidige plan.

Det eneste, der kom ud af mødet, var, at det nu er lagt op til senatets formand, den demokratiske Harry Reid, og Senatets republikanske mindretalsleder Mitch McConnell at blive enige om en aftale senest søndag. 

- Jeg er forsigtigt optimistisk i forhold til, at en aftale kan opnås, sagde præsident Barack Obama ifølge Reuters efter mødet.

- Tiden for omgående handling er inde. Det er nu. Vi er nu kommet til det punkt, hvor alle amerikaneres skatteprocenter om blot fire dage vil stige automatisk. Enhver amerikaners lønseddel vil blive betydeligt mindre. Og det ville være forkert, sagde Obama. 

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus er indkaldt til møde på søndag, så de er klar til at stemme, hvis det lykkes Reid og McConnell at blive enige.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook