- Slet Danmark fra landkortet. Danmark er et forfærdeligt land. Og de fortjener det absolut værste. 

- Jeg kan se, de stadig dyrker Hitlers politik over for dyr. Hvor kan man klage.

- Jeg håber, de finder den mand, der står bag, så de kan skære huden af ham - langsomt og med en kartoffelknivr. Der er virkelig noget råddent i Danmark.

- Du brude simpelthen lukke Københavns Zoologiske Have 

Sådan lyder bare nogle af de hundredevis af kommentarer fra amerikanske internetbrugere og avislæsere, efter nyheden om Københavns zoologiske Haves løveaflivning i nat spredte sig i de amerikanske medier.

Både CNN, FOX og CBS bragte i deres aftenudsendelser ellers nyheden i relativt rolige og sobre vendinger. Således har ingen journalister endnu reageret med en harme, der dominerede, efter Zoo i København aflivede giraffen Marius.

Men i internetavisernes kommentarfelter raser den almindelige læser med både vrede, harme og had. Og de ovennævnte reaktioner kommer fra brugere, der går under navne som ELIZABETHMP2, SANTAFEWRITER, CAT-WAHINE og DAISYG67

Det var den britiske avis The Guardian, der tirsdag - som det første internationale medie skrev om de fire løver - to unge og to gamle, der måtte aflives, før en avlsdygtig ung han blev introduceret til flokken.

Og selvom ledelsen i Københavns Zoo var forberedet på det værste, regner man stadig ikke med en mediestorm, som den, der fulgte efter Marius' dødsfald.