ISRAEL: Det amerikanske senat har fredag bevilliget knap 1,2 milliarder danske kroner til det israelske missilforsvar. Det skriver CNN.

Det israelske missilforsvar, der også går under det populære navn 'Jernkuplen', har spillet en central rolle i den seneste måneds konflikt, hvor det menes at have afværget tusindvis af raketter, som Hamas har sendt mod mål i Israel.

USA har historisk set altid været en tæt allieret med Israel, og supermagten har forpligtiget sig selv til at støtte Israel med milliarder hvert år, og det var også med amerikansk hjælp, at missilforsvaret blev etableret i første omgang.

De amerikanske vælgere er over en bred kam også pro-Israel, og med et midtvejsvalg senere på året lå det ikke luften, at nogle senatorer turde udfordre bevillingen, skriver CNN.

I det hele taget synes fredagen at mane al snak om et køligt forhold mellem Israel og USA til jorden. Udenrigsminister John Kerry fordømmer i en pressemeddelse Hamas’ brud på våbenhvilen og kalder den for »uhyrlig«.

BNB