Det kan være svært at styre de sociale medier. Det har New Yorks politi måtte sande. I et forsøg på en positiv kampagne gik det hele fløjten på Twitter.

De sociale medier kan være et udmærket sted at føre kampagner. Derfor havde New Yorks politi, NYPD, tirsdag aften fået den umiddelbart fremragende idé, at borgere skulle tweete glade billeder, hvor politi og borger stod med armene omkring hinanden, så politiet kunne fremstå i et godt lys. Altsammen med hashtagget #MyNYPD, fortæller CNN.

Men i stedet for positive billeder, blev der lagt billeder ud af politibrutalitet og andre uheldige episoder for politiet.

New Yorks politis vicekommisær Kim Y. Royster har siden været ude at forsvare kampagnen.

- New Yorks politi skaber ny måder at kommunikere effektivt på i samfundet. Twitter er et åbent forum med ucensureret udveksling og denne dialog er god for vores by, lyder det fra hende.

NYPD kunne muligvis have undgået at gå i twitter-fælden, hvis politiet havde skelet til fastfood-giganten McDonald's. I 2012 lavede McDonald's en lignende kampagne, hvor man skulle fortælle om sine oplevelser på burger-restauranten.

Den blev droppet igen efter et par timer, hvor Twitter-brugerne havde overhældt det sociale medie med gruopvækkende historier fra McDonald's.

Sådan skulle kampagnebillederne have set ud:
  

Sådan udviklede kampagnen sig, da borgerne begyndte at blande sig:
      

LÆSER DU PÅ MOBIL? SE BILLEDERNE HER