En undersøgelse foretaget af Center for rusmiddelforsking ved Århus Universitet viser nemlig, at de danske unge i løbet af sådan ferie drikker i snit 80 genstande om ugen. Men på trods af at medierne skriver om voldtægter, røverier, vold og sågar dødsfald forårsaget af druk, rører det ikke de nyvoksne overhovedet.
- Det kunne ligeså godt ske hjemme i Randers. Her kan vi få lov til at té os som vi vil. Drikke alt for meget og bare give den gas, siger en af Sunny Beach’s logerende i denne uge, 19-årige Mathias Børgild, som B.T. har været ude med.
Han regner med at han drikker omkring 30 genstande om dagen. 210 på en uge.
To dødsfald
- Det er en voldsom rus, som de unge kaster sig ud i. Når de gør det, er de disponeret for alvorlige ulykker, og det kan i værste fald betyde døden. Derudover bryder de grænser, som de ikke ville have gjort derhjemme, og det kan give dem traumer for livet. Så det er meget usundt, fortæller overlæge Bente Klarlund Petersen til B.T.
Hun refererer til blandt andet dødsfaldet i den østrigske skisportsby Bad Gastein i vinter, hvor en 16-årig frøs ihjel i en brandert og til et dødsfald i 2007, hvor en 18-årig blev kvalt i sit eget bræk på Sunny Beach.
Forsikringselskabet Goauda har opgjort, at antallet af skader for unge rejsende mellem 15 og 25 er steget næsten halvtres procent fra 2007-2009.
Danskerne har rekorden
De unges vaner er ikke bare farlige i ferien - vanen med at tage en øl til morgenmaden kan vare ved.
- De danske unge er dem i verden, som drikker ubetinget mest. Det er en form for destruktiv druk. Jo tidligere de starter, jo større er forbruget. Det er især unge med lavt selvværd, som fortsætter med misbruget, forklarer Bente Klarlund Petersen.
Især tilgængeligheden af alkohol gør, at de unge kaster sig over de våde dråber. Og selv med en SU som eneste faste indtægtskilde, er det billigt. En lille flaske vodka koster 15 kroner. En stor fadøl kan koste under en femmer.
Læs hele historien i søndagens udgave af B.T. eller køb e-avisen her
Læs også:
- 30 genstande på en nat
- 'Vi er her for at drikke'
- For fuld til sex






















