I sidste uge svinede Trump en tidligere krigsveterans forældre til, og siden har vreden mod den republikanske kandidat nået - om muligt - nye højder. Afdøde kaptajn Humayun Khan risikerer dermed at blive en afgørende faktor i det amerikanske valg.
Selvom han døde for 12 år siden, er kaptajn Humayun Khan alligevel kommet til at spille en rolle i den amerikanske valgkamp. En rolle, der kan blive afgørende, for som både muslim, krigsveteran og offer for Trumps tilsviningsmaskine er historien om den afdøde krigsveteran blevet en mulig bombe under den republikanske kandidats kamp for præsidentembedet, der i forvejen er presset af skrantende meningsmålinger.
Forhistorien er en anelse kringlet:
På Demokraternes konvent i sidste uge var den afdøde kaptajns forældre, Khizr og Ghazala Khan, på scenen. Her holdt faren en tale om sønnens indsats under krigen i Irak. I samme ombæring rettede faren en kritik mod Donald Trumps valgløfte om at begrænse muslimers ret til at flytte til USA.
Familien Khan er alle muslimer og migrerede til USA i 1978.
Det var – selvfølgelig – ikke en kommentar, som Trump kunne sidde overhørig, og i en reaktion til ABC News sagde Trump blandt andet henvendt til Humayun Khans mor:
»Hun stod der uden at sige noget. Måske havde hun ikke tilladelse til at sige noget.«
Ghazala Khan tog til genmæle i et indlæg i Washington Post og fortalte, at hun ikke sagde noget, fordi hun stadig ikke kan tale offentligt om tabet af sønnen, uden at bryde sammen.
Frivillig svømmetræner for handicappede
Kontroversen har - om muligt - fået kritikken af Trump til at nå nye højder. Blandt andet har flere veteranforeninger og 17 Gold Star-forældrepar, som alle har mistet et barn i krig, revset den republikanske præsident og bedt om en officiel undskyldning.
»Når du stiller spørgsmål ved en mors smerte ved at indikere, at det er på grund af hendes religion og ikke hendes sorg, at hun ikke taler foran en forsamling, så angriber du os,« lyder det blandt andet i et brev fra forældrene til præsidentkandidaten.
Men hvem var denne kaptajn Humayun Khan så, som risikerer at blive en faktor i valgkampen?
Han blev født i Pakistan i 1976, og migrerede to år efter til USA med sin familie. De bosatte sig i byen Silver Spring i Maryland, hvor Humayun Khan voksede op med to brødre.
Hans far har efter sønnens død beskrevet ham som et patriotisk barn, der var meget fascineret af Thomas Jefferson, USAs tredje præsident og forfatter til Uafhængighedserklæringen. Og sønnens interesse for Jefferson var i høj grad udslaget af et frø, faren havde sået, skal man tro faren selv.
I et interview med Washington Post givet i marts 2005, fortalte Khizr Khan, hvordan han, mens drengene var små, ofte tog dem med til Jefferson Memorial, mindesmærket for den tidligere amerikanske præsident. Her terpede drengene de ord, der stod mejslet i granit om at forbande tyranni.
Helt igennem virkede Humayun Khan som et sympatisk menneske, skal man tro de engelsksprogede mediers portrætter af den afdøde kaptajn: Mens han gik i skole var han frivillig svømmeunderviser for handicappede børn, og mens han studerede på University of Virginia, skrev han sig op til ROTC (Reserve Officers Training Corps), som er den enhed, der forbereder universitetsstuderende på at blive officerer i det amerikanske militær. En beslutning som hans advokat-uddannede far var imod, men som Humayun Khan insisterede på.
»Han ville betale noget tilbage (til USA, red.). Det var det, han ville,« har faren efterfølgende fortalt til Washington Post.
Terrorangreb fik Khan til at ændre planer
I 2000 blev han færdig med at læse en kandidatgrad i psykologi på universitetet, hvorefter han for alvor trådte ind i militæret. Her tjente han i fire år og arbejdede sig op til at få titlen som kaptajn.
Egentlig havde han en plan om, at hans tid i hæren skulle være kortvarig, fordi han gerne ville i gang med at læse jura som sin far, har faren fortalt. Men angrebet på USA 11. september 2001 ændrede hans planer, og Humayun Khan besluttede i stedet at blive i hæren og rejste til Irak for at kæmpe under det amerikanske flag i krigen.
Flere gange forsøgte hans forældre angiveligt at tale ham fra det, også mens Humayun Khan var i det krigshærgede land, men hver gang blev de af sønnen forsikrede om, at han nok skulle vende hjem i god behold. Det skete ifølge NY Times sidste gang i en telefonsamtale med moren på Mors Dag i 2004.
»Selvfølgelig gør jeg det (kommer hjem sikkert, red.). Men mor, du skal vide, at jeg har et ansvar for de her soldater, og jeg kan ikke efterlade dem uden beskyttelse,« skulle sønnen have sagt.
En måned efter døde Humayun Khan. Det skete 8. juni 2004, da han var på inspektion med en gruppe soldater ude foran lejren i Baquba nordøst for Bagdad. Da kaptajn Humayun Khan blev opmærksom på en orange og hvid taxa kom kørende i høj fart mod gruppen, beordrede han ifølge BBC sine soldater til at søge dækning, mens han selv fortsatte frem mod bilen. Med armen strækt frem mod bilen fortsatte han fremad i 10-15 sekunder, men lige inden sammenstødet, detonerede chaufføren en selvmordsbombe.
Humayun Khan blev 27 år gammel. Hans heltemodige indsats reddede ifølge kolleger på stedet flere andre soldaters liv, og han er efterfølgende blevet belønnet med to medaljer post humt.
