USA: Endnu en politibetjent er blevet slået ihjel på sit arbejde i USA. Det skriver cnn.com.

Betjenten, som var blot 24 år, blev skudt flere gange, da han rykkede ud til et beboelsesområde efter en anmeldelse om husspektakler i Flagstaff i Arizona.

»Det er hjerteskærende at miste en af vores betjente. Vi sørger kollektivt på vegne af hans familie og hele politiafdelingen,« siger borgmester i Flagstaff Jerry Nabours ifølge cnn.com.

Drabet på den unge betjent er blot ét i en længere række. Lørdag blev betjenten Rafael Ramos således begravet i New York. Han og hans makker blev begge dræbt som hævn for to sorte mænd, der døde i konfrontationer med politiet.

Ifølge National Law Enforcement Officers Memorial Fund er 125 amerikanske betjente blevet slået ihjel i år.

BNB