22-årige Otto Warmbier blev idømt 15 års hårdt arbejde for at stjålet en plakat i Nordkorea.

En amerikansk studerende, som for nylig blev løsladt fra en arbejdslejr i Nordkorea, er død.

Det oplyser familien i en udtalelse, som er blevet udsendt af et universitetshospital i delstaten Ohio.

'Det er vores triste pligt at oplyse, at vores søn, Otto Warmbier, har afsluttet sin rejse hjem. Omgivet af sin hengivne familie døde Otto i dag (mandag, red.).'

'Vi vil gerne takke de vidunderlige ansatte på universitetshospitalet i Cincinnati, som gjorde alt, hvad de kunne for Otto.'

'Desværre betød den forfærdelige tortur, han blev udsat for af Nordkorea, at intet andet udfald var muligt, end det sørgelige vi oplevede i dag,' skriver familien.

Otto Warmbier landede i Lunken Airport i Ohio tirsdag aften. Han var bevidstløs ved ankomsten. Familien oplyser mandag aften dansk tid, at den 22-årige Otto Warmbier er afgået ved døden. Det oplyser familien i en udtalelse, som er blevet udsendt af et universitetshospital i delstaten Ohio.
Otto Warmbier landede i Lunken Airport i Ohio tirsdag aften. Han var bevidstløs ved ankomsten. Familien oplyser mandag aften dansk tid, at den 22-årige Otto Warmbier er afgået ved døden. Det oplyser familien i en udtalelse, som er blevet udsendt af et universitetshospital i delstaten Ohio. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

22-årige Warmbier havde siddet fængslet i Nordkorea i 17 måneder for at stjæle en politisk plakat fra et hotel i hovedstaden Pyongyang - noget han grædende indrømmede.

Han blev idømt 15 års hårdt strafarbejde af den nordkoreanske højesteret for at have stjålet politisk propagandamateriale.

Den studerende mistede bevidstheden i fangelejren og gik i koma i marts 2016.

I sidste uge blev han sendt hjem til USA af regimet i Nordkorea, som forklarede løsladelsen med "humanitære årsager", hvorefter Warmbier blev indlagt på hospitalet i Cincinnati.

Fred Warmbier. Far til Otto Warmbier.
Fred Warmbier. Far til Otto Warmbier. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

Tiden i fangelejren gav ham alvorlige hjerneskader, konkluderede lægerne i hjemlandet, men det var uklart, hvad der var skyld i dem.

Inden Otto Warmbier kom til USA, havde den amerikanske udsending i Nordkorea, Joseph Yun, holdt et møde med embedsmænd fra det nordkoreanske udenrigsministerium i Norge.

Den slags møder mellem de to landes regeringer er sjældne, fordi de ikke har formelle diplomatiske forbindelser.

Her blev parterne enige om, at svenske diplomater kunne besøge Otto Warmbier og de tre andre amerikanere, der blev tilbageholdt i landet.

USA's regering anklager regimet for at bruge fangerne som politiske brikker, mens Nordkorea hævder, at amerikanerne og Sydkorea sender spioner ind i landet for at vælte regeringen.

Her ses Otto Warmbier kort tid efter, at han blev idømt 15 års strafarbejde i Nordkorea.
Her ses Otto Warmbier kort tid efter, at han blev idømt 15 års strafarbejde i Nordkorea. Foto: © KCNA KCNA / Reuters
Vis mere

Ved et møde med Nordkoreas FN-ambassadør i New York for to uger siden, hørte Joseph Yun for første gang om den 22-årige studerende tilstand.

Han rejste efterfølgende til Nordkorea med to læger og tilså Otto Warmbier 12. juni, hvor han krævede ham løsladt af humanitære årsager.

Dagen efter var den 22-årige på vej hjem.

De tre andre amerikanske statsborgere er fortsat tilbageholdt i Nordkorea.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fordømte mandag det nordkoreanske regime, som han kaldte brutalt, efter at han fik beskeden om Warmbiers dødsfald.

»Dårlige ting er sket, men i det mindste nåede han hjem til sine forældre,« sagde han i Det Hvide Hus.

/ritzau/AP