Omkring 20 gæster blev natten til lørdag holdt som gidsler på en cafe i et diplomatkvarter i Bangladeshs hovedstad, Dhaka. To betjente meldes dræbt og yderligere 40 mennesker såret.

CNN melder i skrivende stund, at seks til otte bevæbnede angribere har belejret caféen Holey Artisan Bakery i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, hvor de ifølge lokale rapporteringer holder omkring 20 mennesker som gidsler. Angrebet blev ifølge Reuters sat ind kl. 21 lokal tid.

Der har været ildkampe mellem politiet og de ukendte angribere, og ifølge en lokal kilde har angriberne også kastet granater mod politiet. To betjente er blevet dræbt i skudvekslingen og 40 mennesker såret, skriver CNN.

En såret betjent sidder i en bil, efter angribere skød og smid granater mod politiet i Bangladeshs hovedstad, Dhaka. Siden har angriberne taget 20 mennesker som gidsler i en café.
En såret betjent sidder i en bil, efter angribere skød og smid granater mod politiet i Bangladeshs hovedstad, Dhaka. Siden har angriberne taget 20 mennesker som gidsler i en café. Foto: STRINGER
Vis mere

Der skal være flere udlændinge blandt gidslerne på caféen, som er et populært sted for udlændinge og ligger i diplomatkvarteret Gulshan. En kilde i Italiens udenrigsministerium siger ifølge Reuters, at der er et ukendt italienere blandt gidslerne.

»Vi forsøger, at løse problemet på en fredelig måde. Vi prøver at snakke med angriberne. Vores første prioritet er at redde gidslernes liv,« siger talsmand for politiet, Benzir Ahmed, ifølge BBC.

Artiklen fortsættes under tweetet

Udenrigsministeriets Borgerservice i København har ingen aktuelle meldinger om, at danskere skulle været blandt gidslerne.

»Vi følger situationen. Ingen meldinger om berørte danskere,« hedder det i en meddelelse på Twitter.

epa05402248 Bangladeshi security forces stand guard as they seal off the streets close to a Spanish resturant, following a hostage taking, in Dhaka, Bangladesh, late 01 July 2016. Two police officials have been killed during the encounter while some gunmen reportedly took several people hostage, including some foreigners, inside a Spanish resturant. The law inforcement officials try to negotiate with the gunmen while the US-based SITE Intelligence Group quoted the Amaq News Agency as saying that fighters of the terrorist organisation 'Islamic State' (IS) carried out the attack. EPA/STRINGER
epa05402248 Bangladeshi security forces stand guard as they seal off the streets close to a Spanish resturant, following a hostage taking, in Dhaka, Bangladesh, late 01 July 2016. Two police officials have been killed during the encounter while some gunmen reportedly took several people hostage, including some foreigners, inside a Spanish resturant. The law inforcement officials try to negotiate with the gunmen while the US-based SITE Intelligence Group quoted the Amaq News Agency as saying that fighters of the terrorist organisation 'Islamic State' (IS) carried out the attack. EPA/STRINGER Foto: STRINGER
Vis mere

Ifølge BBC har IS taget æren for angrebet gennem sit selvbestaltede nyhedsagentur Amaq og samtidig oplyst at mere end tyve mennesker skulle være dræbt. Det er dog ikke bekræftet ifølge BBC. USA's State Department siger ifølge CNN, at ansvaret for angrebet dog endnu ikke kan placeres.

Vidner til angrebet skal have hørt angriberne råbe 'Allahu Akbar' (Gud er stor, red.), da angrebet blev sat ind, oplyser BBC.

Flere medier skriver, at politiet har bedt medierne om ikke at sende direkte billeder, mens man forsøger at forhandle med gidseltagerne.

Kort efter angrebet blev sat ind, interviewede CNN 49-årige Farzana Azim, som bor tæt på caféen. Hun fortæller, at hun kunne høre eksplosioner udenfor sit hjem og senere skudsalver:

«Jeg havde aldrig troet at sådan noget kunne ske. Det (caféen, red.) er tæt på et lille hospital. Det her er en familievenlig restaurant. Alle elsker at komme her,« fortæller hun.