En massegrav med flere hundrede babyer og forældreløse børn er blevet fundet på et tidligere katolsk børnehjem i Irland i byen Tuam.

Børnehjemmets massegrave blev i første omgang opdaget af en lokal historiker i 2014. Siden da har der været en lang række tekniske undersøgelser på stedet for at finde ud af omfanget af babyknogler.

Nu viser undersøgelser fra børnehjemmet, at der helt sikkert har været døde børn og babyer i 20 underjordiske kamre under det Katolske hjem. Efterforskningen viser, at der kan være op til 800 børn og babyer fra det katolske børnehjem, der begravet i de hemmelige kamre, skriver The Guardian.

Da børnehjemmet stadig eksisterede, var det drevet af katolske nonner, der tog sig af de forældreløse børn og babyer fra ugifte kvinder. Over 6 tusinde adoptioner er blevet registreret fra stedet, men meget få dødsfald, på trods af en høj børnedødelighed landet. Der har længe været mistanke om uregistrerede begravelser af børn på stedet, men først nu er det kommet frem, hvor stor omfanget er. Den lokale historiker Catherine Corless gjorde det uhyggelige fund af 800 dødsattester, og straks herefter nedsatte den irske regering en kommission, som nu har lavet undersøgelser på stedet.

Kommission er nu kommet frem til, at der er fundet 'betydelige mængder af menneskelige rester' i kamrene under det gamle børnehjem. En af kommissærerne, Katherine Zappone, siger, at det er et meget trist og foruroligende fund, de har gjort. Desuden lover hun, at børnenes familier vil få tilbudt ordentlige begravelser eller mindesmærker for børnene.

»Vi vil ære deres mind, og sørge for, at der nu bliver gjort det rigtige med de tilbageværende rester«, siger Zappone til The Guardian.

Kommissionen siger, at DNA-analyser fra stedet viser, at de afdøde har været mellem 35-uger og tre år gamle. Der er dog endnu ikke kendt, hvad årsagen til de mange dødsfald skyldes. De fleste af de rester, der er fundet, stammer fra 1950'erne.

Det katolske børnehjem eksisterede fra 1925-1961, siden da er der byggeten legeplads på stedet, hvor børnehjemmet lå. Kommissionen arbejder fortsat med at kortlægge hele sagen, hvor det skal besluttes, hvad der skal ske med resterne af de mange lig.