Terrorangrebet i Paris trækker tråde til en såkaldt belgisk 'terrorist-rede'. Ifølge ekspert er der flere grunde til, at flere terrorsager de seneste år har haft forbindelser til Belgien.
I 2010 var det den 24-årige bombemand Lors Doukaiev, der stod bag et fejlslagent terrorangreb i Danmark, der trak tråde til Belgien. Den etbenede bokser viste sig at komme fra den belgiske by Liege.
Siden har flere terror-aktioner ramt Belgien, og tidligere på året kom landet igen i centrum i forbindelse med terror, da det lykkedes at afværge en større terroraktion, der havde til formål at dræbe så mange politibetjente som muligt.
Og nu ser det atter ud til, at der er tråde til Belgien i forbindelse med det forfærdelige terrorangreb, der fandt sted i Paris natten til fredag, hvor 129 personer mistede livet og flere hundrede blev sårede.
Lørdag rykkede belgisk politi nemlig ud til et boligkvarter i bydelen Molenbeek i Bruxelles, hvor man gennemførte flere ransagninger og flere personer blev arresteret.
Molenbeek er blandt lokale medier kendt som en belgisk 'terrorist-rede', og der var også derfra, at blandt andet en af terroristerne ansvarlig for Madrid-bomberne i 2003 kom fra, ligesom at den 29-årige franske statsborger Mehdi Nemmouche, der dræbte tre på et jødish museum i Bruxelles i 2014, også havde opholdt sig i bydelen tidligere.
Ifølge den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, er det velkendt, at der lige netop i Belgien tilsyneladende er en stor terrorbevægelse.
Han peger på tre essentielle ting, der gør, at der netop i Belgien er grobund for terrorisme.
»Man kommer ikke udenom, at Belgien sammen med Danmark er de lande, der i forhold til befolkningstallet, har flest Syrien-krigere. Det er indiskutabelt. Og så kommer vi heller ikke uden om, at Belgien i mange, mange, mange år har været nærmest et handelscentrum for våben,« siger han.
Han peger desuden på, at området Molenbeek er kendt for at have været tilholdssted for flere terrorister:
»Det øjeblik, man befinder sig isoleret fra det øvrige samfund, f.eks. i ghettoområder, der er der grobund for radikalisering,« forklarer Bonnichsen.
Han tilføjer dog, at man har lignende områder, som ligeledes betegnes som 'terrorist-reder' forskellige steder i Europa, f.eks. i Malmø.
Derfor mener han også, at man skal passe på med at lægge for meget vægt på de belgiske anholdelser i forbindelse med terrorangrebet i Frankrig. For sagen kan nå at udvikle sig meget endnu.
»I forbindelse med så voldsom en terrorgerning, som den i Frankrig, så bruger man et meget finmasket net, så det vil sige, at hvis man bare ser den mindste antydning af f.eks. en belgisk bil, så siger det sig selv, at det vil give anledning til nogle anholdelser,« forklarer den tidligere PET-chef med hentydning til de to belgiske biler, som blev fundet tæt på gerningsstederne, og som netop menes at have været blevet brugt i forbindelse med terroraktionen.
Ifølge Hans Bonnichsen kan man først få endelige svar, når ligene fra alle terroristerne er identificeret.
»Man skal ikke lade sig forvirre af tidlige oplysninger. Man skal tage fat i det, der er holdbart, og som man kan efterforske ud fra. Man skal starte med ligene, der bliver identificeret og obduceret. Det åbner op for enorme muligheder i efterforskningen,« siger Bonnichsen.
